Elevernes tvivlsomme evne til at spille klassiske rocknumre til en folkeskoles sommerkoncert førte til nervøst sammenbrud hos musiklærer.

Det er en dejlig lun juniaften, og hundreder af forventningsfulde forældre har indfundet sig på Borgvejens Skole i Horsens til skolens traditionsrige sommerkoncert.

Her skal forældre og lærere komme hinanden ved og nyde en række numre, som skolens klasser og musikhold har forberedt.

Borgvejens Skoles fælleskor indleder med Midsommervisen, hvorefter fjerdeklassernes musikhold går i gang med deres udgave af Proud Mary, som de har øvet i ugevis.

De entusiastisk syngende elever fra 4. X og 4.Y er netop kommet til refrænet, da der lyder et udråb.

“Stop… Stop! Jeg kan simpelthen ikke klare mere!”

Lever ikke op til meningsfulde krav til god musik
Udbruddet kommer fra den 52-årige musiklærer, Henrik Aatofte, som har undervist eleverne op til koncerten. Han smadrer desperat sin akustiske guitar ned mod skolegårdens gulv, mens tårerne triller ned ad hans kinder.

“De her unger er så møghamrende dårlige! Det nummer har kun tre akkorder at gøre godt med, og de små idioter rammer ikke én eneste rigtigt,” raser musiklæreren, hvorefter han fremsætter usammenhængende udsagn om, hvordan han har læst musikvidenskab i næsten to år og brændt for rytmisk musik hele sit voksenliv.

Med sin musikfaglige ballast mener Henrik Aatofte simpelthen ikke, at fjerdeklasseelevernes præstation lever op til nogen som helst meningsfulde krav til god musik.

“Lad mig sige det lige ud: Jonas fra 4.Y kunne ikke holde takten på de der forpulede congaer, om det så gjaldt hans liv, og pigernes korsang kunne en dement undulat udføre mere overbevisende,” hævder Aatofte.

Har spillet rytmeguitar for Poul Krebs
“Jeg ved godt, at alle I forældre ville klappe og se begejstrede ud, selvom ungerne bortskød jeres trommehinder med sømpistoler, men helt ærligt! Det her er jo mishandling af et virkelig fedt nummer,” forklarer han grædende.

“Er I fucking klar over, at jeg har spillet rytmeguitar for Poul Krebs?!” spørger han retorisk.

Før Henrik Aatofte i hastigt tempo forlader skolen, når han at fortælle, at han spiller på Bodega Limelight i Horsens hver anden fredag og til hver en tid vil kunne give en bedre musikalsk oplevelse end “de umusikalske gnomer” fra den lokale skole, hvor han indtil nu har undervist.