Fornuftige argumenter nyder fremgang grundet mangel på internet, sund sans for demokrati og usædvanlig intelligens i befolkningen. Dog vender udviklingen formentlig snart.

Det offentlige rum er et usædvanligt oplysende sted at befinde sig lige nu. Sådan lyder vurderingen efter en nylig konference med titlen, der blev holdt i London og havde titlen “Charming Conversation: How to Maintain and Appreciate Our Wonderful Debating Culture”.

“Undersøgelser viser, at 98 % af alle udsagn, der læses i aviser eller høres på talerstole, går efter bolden og ikke manden. Kun i ganske få tilfælde har man registreret nedsættende bemærkninger, og de kom mest fra åndssvage eller kvinder,” melder historiker og politisk skribent Ivar Stahle, der som en ud af 13 danskere deltog i konferencen.

Her talte politikere, journalister og eksperter i statskundskab om, hvordan den europæiske debatkultur blomstrer i et væld af lødige argumenter, fornuftige kompromisser samt en god og høflig omgangstone.

Nedgang siden stenalder
Stahle og hans kolleger erkender, at det er sjældent, at befolkningens debatniveau stiger, men at det ikke desto mindre har været tilfældet i henved 10 år.

”I slutningen af 1800-tallet så vi tydeligt, at samtalekulturen var degenereret støt siden stenalderen, så mennesker kun evnede at kommunikere gennem hån, perfiditeter og grove generaliseringer. Men pludselig fandt en kovending sted,” fortæller Stahle, der startede sin karriere på nærværende avis i 1903.

Han forklarer fænomenet med, at den almindelige borger pludselig er blevet usædvanlig intelligent og samtidig ikke er udsat for moderne teknologi, der ifølge Stahle gør mennesket magtesløst.

Mennesker oftest platte
”Jeg forestiller mig, at den dag, vi kan kommunikere anonymt via elektroniske apparater, der kan dele information over by- og landegrænser – ja, da vil folk gå amok og miste både deres manerer og respekt for demokratiet,” erklærer skribenten og tror således ikke på, at det uvante opsving varer ved:

”Generelt er andre mennesker oftest platte, overfladiske og ude af stand til at sammenstykke et logisk argument eller bare forholde sig til en påstand, de er uenige i, uden at gribe til skældsord. Det så jeg med klarhed som barn og ung, så hvorfor skulle det ikke blive sådan igen?”