Organsalg, tonen i debatten og alle politikere fra rødeste venstre til sorteste højre. Det er blot nogle af de ting, du bør dirre af harme over ifølge denne danske version af en velkendt klassiker.

“Forargelse er en billig, lettilgængelig og risikofri kilde til fryd, som ingen moderne borger med adgang til blogs, medier og meninger bør snyde sig selv for.”

Sådan begynder den danske udgave af klassikeren “1001 ting, du skal blive forarget over, inden du dør”, og intet kunne være mere sandt. For mens de kulturelle gevinster i bøger, der opremser fantastiske film og uundværlige musikalbums, afhænger af læserens smag, kan stort set alle nyde oplevelsen, når den selvretfærdige indignations varme breder sig i dem.

Det tykke bind lægger ud med det, som redaktørerne kalder nem forargelse, hvilket dækker over tyranniske diktatorer, grufulde massemordere og andre psykopater. Afsnittets udpenslede og rigt illustrerede, men selvfølgelig strengt nødvendige beskrivelser af diverse ugerninger stimulerer harmen fint, men også lidt for let.

Diagnoser og velfærd
Mere kompliceret er forargelsen, der kan opstå, når mennesker uden faglig ekspertise begynder at diagnosticere eksempelvis diktatorerne, og i det hele taget opfordrer bogen til at harmes, når betegnelser som ADHD, depression og angst bruges i flæng, bare fordi man er lidt uopmærksom eller i dårligt humør. På samme måde kan man blive forarget, når selv de mest almindelige personlighedstræk pludselig får en problematisk titel i et medicinsk fagblad, og således er alle glade.

Sex som kilde til forargelse har sit eget fyldige kapitel: både den, man kan betale for, den, man ser på film, især når blond hår og silikonebryster er involverede, og den man er ligeglad med, at man ikke har. Her er sidstnævnte klart den værste synder.

Et særligt træk ved den danske udgave er det følelsesladede afsnit om velfærdsforargelse, hvor galden både kan bruse over den dagpengemodtager, der ikke ønsker at pendle 150 km hver vej for at plukke jordbær, og den griske politikerelite, der nægter at give selvsamme borger 20.000 kr. efter skat for at deltage i et aktiveringsforløb.

Følg pengene
Redaktørerne gør også et godt arbejde ved at anbefale læseren at følge pengene, især dem, der flytter sig på måder, man ikke selv ville have valgt, fx som betaling for et organ eller til en rugemor. Hvis alt andet fejler, kan man udse sig de mennesker, der tjener marginalt mere, end man selv gør, og dirre harmfuldt over deres luksusforbrug.

Nogle af disse velbetalte mennesker kunne være politikere, og her er “1001 ting, du skal blive forarget over, inden du dør” et imponerende leksikon af magtmisbrug, pinlige udtalelser og forkerte beslutninger, naturligvis med fokus på Christiansborg. Venstrefløjens hykleriske støtte til voldsforherligende fraktioner, Socialdemokratiets løftebrud, De Radikales glatte selvfedme, Konservatives pinlige søgen efter et ståsted, Liberal Alliances klapjagt på de svage og udsatte – alt er med, og bogen har endda i 11. time fundet plads til at nævne Lars Løkke Rasmussens dyre rejser og Morten Bødskovs såkaldte mørklægningslov, der for nylig trådte i kraft.

Detaljerigdommen er af hidtil uset karakter, men eftersom de foragtelige gerninger ikke er opdelt efter politisk observans, kan man som læser nogle gange begå den fejltagelse af blive forarget over noget, som ens egen fløj har gjort, og det forhindrer selvfølgelig indignationen i at folde sig helt velbehageligt ud.

Tonen i debatten
Ikke kun tekstmæssigt, men også visuelt viser forfatterne sig at være kreative og samvittighedsfulde kronikører af harmeskabende handlinger. Ytringsfriheden beskriver de eksempelvis med en såkaldt Ring af Forargelse, hvor man først a) forarges over bestemte krænkende ytringer, dernæst b) forarges over de mennesker, der griber til vold som reaktion på ytringerne, dernæst c) forarges over de mennesker, der ikke forstår de kulturelle nuancer ved disse voldelige handlinger, dernæst d) forarges over de mennesker, der relativiserer alt, og måske selv reagere ved at komme med krænkende ytringer, hvorved ringen er sluttet.

Hvis alt dette lyder for kompliceret, kan man til enhver tid bare udtrykke generel forargelse over tonen og påpege, at den offentlige debat tilfældigvis er blevet meget mere underlødig, efter at man selv er begyndt at deltage i den. Forargelsen kan passende udtrykkes gennem det medie, man er særligt forarget over, nemlig Facebook.

Lev og lad leve
På det mere personlige plan har forfatterne udvidet og revideret kapitlet om børneopdragelse, så man i dag kan blive forarget over både kejsersnit, hjemmefødsler, hjemmebagte surdejsboller, frysepizzaer, dovne forældre og de forældre, der prøver for meget og giver alle de andre forældre unødigt dårlig samvittighed. De sidste to sider af afsnittet består udelukkende af et billede, hvor en halvgammel mor ammer sit 4-årige barn.

Så findes der desværre også de mennesker, der ikke formår at blive forarget over noget, men faktisk følger devisen “lev og lad leve” i stedet for bare at have den som yndlingscitat. De er selvfølgelig komplet uden for pædagogisk rækkevidde, og man kan ikke andet end blive forarget over dem.

Bedømmelse: 6/6 cembalostrenge