Jeg står i spidsen for en folkebevægelse, der kæmper for åbenhed og demokrati, fortæller et folketingsmedlem og kalder samtidig sin modstander for en populistisk demagog, der lefler for pøblen.

“Folket forlanger at få at vide, om deres politikere arbejder til landets bedste. Vi folketingsmedlemmer skal ikke gå magtfuldkomne rundt og ignorere almindelige borgeres genvordigheder eller vedtage love til skade for samfundet, mens vi selv lever trygt og godt på vores pensioner!”

Sådan lyder afslutningen på en længere svada fra et kendt folketingsmedlem til RokokoPosten, mens vi står midt i en større demonstration på Rådhuspladsen i København.

Politikeren revser sine kolleger for at føre danskerne bag lyset og kun tænke på sig selv. Det sker i kølvandet på en række sager, hvor politikerens modstandere er blevet kritiseret for at tilbageholde vigtig information og dermed undlade at tage stilling til en række problemer, der formentlig kun bliver større.

“Jeg har stået på Christiansborg og set protesterne. Jeg har læst de vrede kommentarer på Facebook, og jeg har selv på egen krop mærket de håbløse resultater af den førte politik,” fortæller politikeren ud i den ophidsede forsamling.

Ækle populister
I samme øjeblik dukker politikerens modstander op, fulgt af en sammenbidt flok med skilte og bannere. Det viser sig, at de vil protestere i forbindelse med et andet vigtigt politisk emne, der kun er perifert forbundet med den førnævnte sag.

“Din ækle populist!” råber politikeren til sin modstander, mens denne begynder at tale til sine tilhængere.

“Hører I, hvordan han pisker en stemning op? Hører I, hvordan han rækker ind i folkedybets sorteste kamre og udnytter andres uvidenhed for egen vindings skyld?” spørger politikeren retorisk ud i den første demonstration.

Mit folkedyb er bedst
Efter et par minutter standser modstanderen sin tale og farer hen til den første politiker.

“Mit folkedyb er bedre end dit folkedyb!” råber modstanderen, men må til sidst fortrække med sin demonstration til en anden plads.

Politikeren løfter sejrrigt en næve i vejret, mens hans tilhængere jubler. Med tilfreds mine erklærer han:

“Vi vandt! Så længe det demokratisk oplyste folk kan udgrænse de populistiske demagoger, der taler til den uoplyste pøbel, har vi stadig en chance!”