Vi bliver mærket med trekanter, som om vi var til fare for andre, lyder det fra en gruppe genstandsled, der stigmatiseres og betragtes som ting af de øvrige ord.

17 % af de danske gymnasieelever er i stand til at identificere et genstandsled. Det lyder måske ikke af meget, men for de berørte navneord betyder det en konstant risiko for diskrimination.

“Næsten en femtedel af de unge mennesker mener, at vi bare er ting. Objekter uden fri vilje eller identitet, som bare er genstande for andre subjekters handlinger. Det er dybt sårende og beskæmmende,” mener det tyske navneord den Namen (navnet, red.), der på grund af sin artikel, “den”, og uregelmæssige n-endelse tydeligt adskiller sig fra andre kasus.

Godkendt på højt plan
Men det værste er, at forskelsbehandlingen er godkendt på et højere plan, og at ledende politikere endda efterspørger mere fokus på grammatikkens diskriminerende potentiale.

“Der står direkte i pensum, at folkeskole- og gymnasieelever skal lære om de forskellige typer ord i en sætning. Det betyder i praksis, at børn ned til 12-årsalderen lærer at sætte trekanter under os for at mærke os som genstande. Alle ved, at trekanten symboliserer fare,” fortæller det engelske navneord butter (smør, red.), der ofte formår at skjule sine grammatiske kendetegn.

“På engelsk, dansk og en række andre sprog kan man ikke altid aflæse ordets kasus på endelsen eller artiklen, men lige så snart vi kommer ind i en sætning, smækker de en trekant på. Det minder ikke så lidt om en anden diskriminerende mærkning, som man så meget til i 30’erne og 40’ernes Tyskland,” mener navneordet.

Passive verber
Uligheden rammer ikke kun navneord, men også verber, nærmere betegnet de passive verber som “tages”, “høres” eller “bliver sagt”.

“Ifølge de formelle grammatiske betegnelser formår vi ikke at handle selv, men lader os styre af subjektet. Man kunne have kaldt os ‘verber, der hviler i sig selv’ eller ‘harmoniske verber’, men har i stedet valgt det negative udtryk ‘passiv’,” mener udsagnsordet vælges.

For at dæmme op for forskelsbehandlingen dannede de marginaliserede ord Foreningen for Genstandsled og Passiver i 2012. Sidste måned skiftede foreningen navn til GPH Denmark og inkluderer nu også hensynsled.

Grammatisk Pride
“Alle grammatiske minoriteter er velkomne i GPH Denmark, der arbejder for ligestilling mellem kasus og verbalformer,” lyder det fra den polskfødte formand człowieka (menneske, red.) på hjemmesiden, hvor man også kan læse om foreningens berømte parade, Grammatisk Pride.

Her er det siden 2012 lykkedes człowieka at samle genstandsled, passiver og hensynsled fra hele Europa til et storslået og farverigt optog i Københavns gader.

“Vi vil ud og vise folk, at vi slet ikke er så farlige, og at vi også har rettigheder, der skal tages seriøst,” slutter formanden.