Foto: Tomasz Sienicki, Wikipedia
På grund af svær overbelastning eksploderede Politikens floskelgenerator mandag aften efter ti års tro tjeneste.
Chefredaktør for Politiken, Bo Lidegaard, er en trist mand tirsdag morgen. For mandag aften eksploderede den dampdrevne floskelgenerator, der har været lederkollegiets uundværlige følgesvend de sidste ti år.
“Jeg havde lige indtastet en række stikord om dialog, mod og kompromiser til morgendagens leder. Generatoren var i fuld gang med behandlingen, da den pludselig begyndte at sprutte vildt. Jeg kunne fornemme, at noget var helt galt,” forklarer Bo Lidegaard, der søgte dækning bag en buste af Edvard Brandes, som er opmagasineret i kælderen.
Så god som aldrig før
“Det er brandærgerligt, for dens floskler var så gode som aldrig før, og jeg havde aldrig klaret mig gennem Presselogen, Deadline eller Mennesker & Medier uden de talking points, som den lavede til mig,” siger han og viser den halve leder, som maskinen som det allersidste nåede at spytte ud:
“Vi skal ikke gå efter konfrontationen, som blot vil medføre en gradvis og stadig mere destruktiv eskalation. I stedet skal vi satse på kompromiset, som i sin kerne er langt mere konfrontatorisk end konfrontationen selv. Med konfrontationen tager man et opgør med det tankesæt, som præger ‘de andre’, men med kompromiset *gør man op* med det, og denne gøren-op-med er helt anderledes radikal end opgøret. Hvor det konfrontatoriske opgør er polariserende og holdningsbaseret, er den kompromisbaserede gøren-op ikke-polariserende og dynamisk, og netop heri ligger kompromisets modig…” slutter lederen midt i en sætning.
“Det er jo fuldstændig episk, og selv som mangeårig embedsmand ville jeg jo aldrig kunne lave den slags på egen hånd,” siger Bo Lidegaard trist og bekræfter, at avisen er i gang med at lede efter en ny floskelgenerator.
Stor affektionsværdi
“Ja, vi kan umuligt klare os uden. Men tragisk er det unægteligt, for den gamle var jo helt tilbage fra Tøger Seidenfadens tid og havde altså virkelig stor affektionsværdi.”
Selvom Bo Lidegaard anerkender, at hele lederkollegiet har brugt maskinen usædvanlig intensivt den seneste tid, så mener han dog, at ansvaret for dens sammenbrud i mere overordnet og abstrakt forstand påhviler Dansk Folkeparti og tonen i debatten.
