Foto: Schwede66, Wikimedia Commons

Foto: Schwede66, Wikimedia Commons

Man skal undgå at købe billigt skrammel lavet af underbetalte østarbejdere. Og så skal den pressede arbejderklasse have noget at se op til. Det forklarer teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Morten Kabell.

Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (Ø) er blevet upopulær efter, at det er kommet frem, at han har brugt mere end 120.000 kroner på møbler til sit kontor. Derfor har han kontaktet RokokoPosten for at forklare de gode, socialistiske tanker, der ligger bag hans valg af designermøblerne.

“Det er mig magtpåliggende at forklare blandt andre FOAs medlemmer, at det er i deres interesse, at jeg købte de her møbler,” skriver borgmesteren i en mail til RokokoPostens redaktion for at begrunde, hvorfor han vil give sagen endnu mere spalteplads.

Respekt og inspiration
Først og fremmest er der behov for at inspirere arbejderklassen, mener Morten Kabell.

“I disse tider hvor alle på bunden løber dobbelt så hurtigt uden at få mere i løn, er det vigtigt at skabe små oaser i samfundet, hvor folk kan glemme deres arbejde. Med mit møbelvalg har jeg omdannet mit kontor til en sådan oase, så der er med andre ord tale om en investering i den type værdi, der ikke kan måles i kroner og ører,” forklarer han og tilføjer, at han desuden har villet skabe den rette respekt omkring sin person:

“Det er vigtigt at respektere højerestående partimedlemmer, så man bevarer kampgejsten i dårlige tider.”

Han afviser, at han kunne have opnået det samme ved køb af billigere møbler.

Intet uholdbart IKEA-bras
“Man kan måske godt mene, at jeg bare kunne have købt møblerne i IKEA. Det havde også været billigere her og nu, men der er jo tale om noget uholdbart bras, som man er nødt til at udskifte hvert halve år,” fnyser Morten Kabell, der heller ikke ønsker at støtte producenter, der handler med underbetalte østarbejdere.

“Mit valg af møbler kan altså ses som en støtte til den danske fagbevægelse,” siger han.

Han har ganske vist givet IKEA tilladelse til at bygge et gigantisk varehus midt i København, men det er der en god grund til:

“Jeg erkender, at lavtlønnede ikke har råd til kvalitet. Og de skal selvfølgelig kunne købe skrammel, der passer til deres indkomstniveau,” slutter han.