Foto: Kamira, Bigstock
Millioner af mennesker er blevet dræbt i frihedens navn, lyder det fra rationalist, der mener, at alle frihedselskere har et medansvar.
Vi elsker slagord som “frihed, lighed, broderskab”. Vi synger sange om frihed og rejser statuer i dens navn. Vi mener det godt, men når vi hylder friheden, skaber vi de ekstremister, der går i væbnet kamp i dens navn. Det mener formanden for Rationalistisk Selskab, Nina Plesner.
“Idéen om frihed er bare noget, nogen har fundet på for at få magt over andre. Og folk er så naive, at de køber den, selvom de burde kunne se, hvor selvmodsigende og absurd tankegangen er,” siger hun og tilføjer, at der selv i moderat frihedstænkning ligger et ekstremistisk potentiale og en latent voldsparathed.
Afrihed, ikke ufrihed
Langt de fleste tror, at friheden findes. Men ved hjælp af kritisk tænkning og videnskabelig metode er det nemt at se, at den slags menneskeskabte abstraktioner ikke har plads i et sandt, naturalistisk verdensbillede,” mener Nina Plesner, der især efter fredagens terrorangreb i Paris ser et behov for at gøre op med myten.
“Videnskaben har aldrig dokumenteret eksistensen af frihed eller ufrihed. Desværre er folk så indoktrinerede, at de tror, at ufrihed bliver konsekvensen, hvis de opgiver tanken om frihed. Men faktisk handler det bare om at forstå, at mennesket har brug for ilt, vand, mad og måske tag over hovedet. Der er ikke nogen ‘ufrihed’ at frygte. Der er kun ‘afrihed’, som er en afvisning af såvel frihed som ufrihed,” siger hun.
Hvis frihed?
En frihedselsker påstår som regel, at friheden er en forudsætning for, at mennesker kan leve fredeligt sammen. I virkeligheden, påpeger Nina Plesner, er friheden en undskyldning for at gå i krig mod andre.
“Parterne slås i hver deres opdigtede friheds navn, det ser vi blandt andet i Israel og Palæstina. Andre steder har vi set kampe mellem ‘folkets frihed’ og ‘enevældets frihed’. Millioner af menneskeliv er gået tabt på grund af troen på en tåbelig, menneskeskabt abstraktion,” siger hun og understreger, at der ikke er nogen moderat middelvej, hvor man kan hylde friheden på en fredelig måde.
“Det er jo netop med henvisning til ikke-voldelige begreber om frihed, at folk angriber dem, der går ind for noget andet,” slutter hun.
