Foto: Rob Deutscher, Wikipedia
Ikke alene har DR et problem med bandeord. I stationens debatprogrammer bliver der også brugt væsentlig flere komplicerede og lange ord end blandt danskerne generelt. Maria Rørbye Rønn lover bedring.
Der bliver generelt brugt syv gange flere lange ord i DR’s debatudsendelser, end danskerne bruger generelt. I programmet Jersild minus Spin bliver der desuden brugt hele ni gange flere lange ord, end danskerne gør ude i virkeligheden, viser en ny undersøgelse.
Margrete Rye, der forsker i opulent lingvistik på Roskilde Universitet, har talt de lange ord i DR2’s programmer og sammenlignet dem med danskernes normale brug af ord.
”I forhold til min tidligere forskning om, hvor meget danskerne bruger lange ord, er brugen af både to-, tre- og firestavelsesord i programmerne meget overdreven,” siger hun.
Virker egoforstørrende
Det er et almindeligt greb i debatprogrammer at forstørre sit ego med brug af lange ord. Det bekræfter amerikanske undersøgelser af en række public service-programmer.
”Man kunne måske forvente, at public service-tv havde en anden forpligtelse over for borgerne. Ord som bruttonationalprodukt, innovationskraft og lavkonjunktur indgår jo kun i de færreste danskeres normale sprogbrug,” siger Margrete Rye.
DR har fået mange klager over sproget i blandt andet Smagsdommerne, Vi ses hos Clement og Debatten. Det får nu konsekvenser.
”Vi har sendt producerne i klipperummet for at få klippet nogle af de lange ord ud i vores genudsendelser, ligesom vi har sendt de forskellige studieværter på sproglig genopdragelse,” oplyser DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, og fortsætter:
“Desuden vil vi lave retningslinjer, der sikrer, at eksempelvis bruttonationalprodukt fremover bliver kaldt ‘det, som hende fra DF ikke ved noget om’, mens lavkonjunktur bliver omtalt som ‘ikke så mange penge’.”
Skrev ph.d. om lange ord
Margrete Rye har skrevet ph.d. om lange ord og har brugt sit materiale fra dengang til at sammenligne, om der blev talt med længere ord i DR2’s udsendelser. De samtaler, hun har optaget, er fra 2001 og 2002, og deltagerne er kvinder i alderen 16-78 år.
”Det havde været bedre med et nutidigt korpus og en ligelig kønsfordeling, og det vil altid være en mere formel situation, når en forsker stikker en mikrofon op i hovedet på folk, og derfor bruger de måske færre lange ord i mit selskab,” siger hun.
