Efter flere mislykkede forsøg på at rense Elefantens Vuggevise for racistisk sprogbrug bliver kokosnøden i sangen til en hvid, ciskønnet mand.
Først var det niggerdreng. Siden blev det til negerdreng, og i dag er det en kokosnød, som elefantungen Jumbo får at bruge som rangle i den populære godnatsang, Elefantens Vuggevise. Ændringerne er blevet lavet for at undgå, at sangen kan læses racistisk, men indtil videre er det ikke lykkedes.
“Vi får en del klager, især fra forældre fra afrikanske og mellemøstlige lande samt Naser Khader. De mener, at ‘kokosnød’ er et racistisk udtryk, fordi det bruges om farvede mennesker, der siger ting, som får dem til at lyde hvide,” fortæller Heidi Mikkelsen, som er pressechef for Rosinante & CO, en sammenslutning af forlag, der blandt andet tæller forlaget bag sangbogen De Små Synger, Høst & Søn.
Teorier om sort magi
Det har været svært at beslutte, hvad Jumbo skulle have i stedet for en kokosnød, fortæller Heidi Mikkelsen videre. For uanset hvilket ord, man tidligere har valgt, er det endt med at blive opfattet som racistisk:
“Der har været flere teorier i spil om sort magi, som gør, at et ord begynder at blive opfattet racistisk, så snart Jumbo får det som rangle. Man valgte jo netop ‘negerdreng’, fordi det ikke på det tidspunkt blev betragtet som racistisk, men der gik ikke mange år, før det ændrede sig. Og nu har ‘kokosnød’ lidt samme skæbne. Der var nogle, der foreslog ‘kuglepen’, men selvom vi ikke kan forestille os det nu, så kan vi ikke udelukke, at det vil få en racistisk klang i løbet af et par generationer.”
Derfor faldt valget til sidst på en hvid, ciskønnet mand.
“Det er det sikreste bud på noget, som aldrig nogensinde vil blive forbundet med racisme eller anden nedværdigelse af minoritetsgrupper,” siger Heidi Mikkelsen.
Politisk korrekte versefødder
Forslaget har dog allerede mødt kritik. For eksempel mener tegner og digter Jakob Martin Strid, at det går ud over sangens versefødder. Men Heidi Mikkelsen påpeger, at versefødder er mindre vigtige end at sikre fremtidens børn mod racistiske udtryk.
“Vi har desuden sunget sangen igennem flere gange med den nye ordlyd her på kontoret, og man kan faktisk godt få det med uden at kompromittere versefødderne. Det handler om tilvænning – et opgør med vanetænkningen. På den måde er ændringen et opbyggeligt projekt på flere planer,” slutter pressechefen.