Foto: ArtOfPhoto, Bigstock
Gode karakterer i folkeskolen og gymnasiet betød, at den nu 21-årige Malte Eriksen måtte vinke farvel til drømmen om at blive mekaniker for i stedet at hellige sig en universitetsuddannelse i økonomi.
Da Malte gik i 8. klasse, lavede han en aftale med en af sin fars venner, som havde et autoværksted: Når han var færdig med 9. klasse, kunne han komme i lære og få opfyldt sin drøm om at blive mekaniker.
“Jeg var så glad for, at Finn sagde ja, da jeg spurgte. Faktisk var jeg parat til at droppe ud af skolen efter 8. klasse, men mine forældre mente, at det var bedst, jeg lige fik folkeskolens afgangsprøve med,” fortæller Malte Eriksen, der i dag er 21 år gammel.
I 9. klasse tog tingene dog en uheldig drejning.
Kun 10- og 12-taller
Det viste sig nemlig, at Malte ikke kunne aflevere en opgave eller i det hele taget deltage i undervisningen i noget fag uden at få 10 eller 12. Hans klasselærer, Irene Borg, begyndte derfor at sætte spørgsmålstegn ved Maltes karrierevalg:
“En så fagligt stærk elev skal da ikke spilde sit liv på et autoværksted, når han kan blive lige, hvad han vil.”
Nok var Malte fagligt stærk, men han var ikke moden nok til at sige de voksne imod, så han accepterede at blive erklæret egnet til gymnasiet og at give akademikervejen en chance.
“Jeg tænkte, at jeg måske bare kunne prøve det, og så droppe ud eller noget, så jeg kunne komme i lære alligevel. Men mine forældre var så begejstrede, og jeg ville ikke skuffe dem. Gymnasiet var heller ikke særlig svært, og jeg fik nogle gode venner, så det endte med, at jeg fortsatte,” siger han.
Vindtør DJØF’er
Med en studentereksamen i bagagen var det svært for Malte at vende tilbage til drømmen om at blive mekaniker.
“Jeg følte, at jeg skyldte samfundet at bruge den uddannelse, som det havde investeret i,” siger han.
I dag læser Malte økonomi og skal snart begynde på 5. semester.
“Det er okay. Jeg skal nok blive dygtig nok til at få et job som vindtør DJØF’er et eller andet sted. Det er der nok også større økonomisk sikkerhed i end at være mekaniker,” siger han og indrømmer, at han dog stadig ærgrer sig lidt over, at han ikke fulgte sit hjerte.
“Men sådan er det jo. Når man har omløb i hovedet, kan det jo være lige meget, om man også har hænderne rigtigt skruet på,” slutter han.
