Foto: Brebca, Bigstock
Anmelder Laura Jensen mente, at “fin” var den helt rigtige betegnelse til at beskrive den nye billedbog Tulle. Ordet bruges nu også om polterabender, Facebook-opdateringer og mere, vurderer forsker.
“Alt i alt er Tulle en fremragende debut: Nærværende, original og bare rigtig fin.”
Sådan afsluttede Laura Jensen sin anmeldelse af Helle Clemmentsens bog Tulle, en billedbog om en pige, der sammen med sin kanin Stampe skal finde et magisk land.
Laura Jensen gav udgivelsen fem ud af seks stjerner og mente, at Tulle var årets hidtil bedste børnebog. Her var betegnelsen “fin” helt på sin plads.
“Det var en kombination af flere ting: De store flotte opslag i pastelfarver, de korte, meget fyndige sætninger og hovedpersonens empatiske indstilling til livet. Det var bare alt sammen så fint!” forklarer Laura Jensen, der har anmeldt bøger i 14 år.
Kommentar: Så fin og vigtig
Hun følte sig bekræftet i, at “fin” var det helt rigtige valg, da flere Facebook-venner efterfølgende kommenterede hendes anmeldelse ved at bruge nøjagtig det samme ord.
“Sikke en fin tekst. Så fin og vigtig,” lød det blandt andet fra Laura Jensens barndomsveninde, mens en kollega kvitterede med kommentaren “Iiih, SÅ FINT!”
Ifølge Gunhild Scholz, der er statistiker og forsker i adjektiviske fluktuationer, er Laura Jensens anmeldelse og reaktionerne på den langtfra enestående.
“Ordet ‘fin’ ses ofte, når man taler om børnebøger, men optræder faktisk endnu mere i kommentarer til netop Facebook-opdateringer, især af den meget private, selvudleverende slags.”
Usædvanlig polterabend
“Jeg har observeret, at ‘fin’ fylder mellem 60 og 70 % af den positive adjektiviske plads i kommentarfeltet, hvis en Facebook-opdatering omhandler personlige problemer, en psykisk sårbarhed eller en nyligt afdød person. Det næste ord på listen er ‘vigtig’, og der plejer opslaget typisk at have en vag politisk eller samfundsmæssig kobling,” fortsætter hun og tilføjer, at hun også har set ordet “fin” blive brugt om en usædvanlig polterabend:
“I stedet for faldskærmsudspring eller paintball havde den kommende bruds veninder arrangeret, at hun kunne få tegnet et portræt af sig selv af en tegner, som hun har været fan af siden teenageårene. Dette blev betegnet som ‘fint’, ‘rigtig fint’ og ‘virkelig fint’.”
