Foto: Wikipedia, Liberal Alliance

Hvordan kan nogen tillade sig at leve på andre menneskers bekostning og derved gøre sig ansvarlige for deres tab af lykke og profit, når de åbenlyst ikke kan varetage ansvaret for deres egen tilværelse?

Bestyrelsesmedlem i Liberal Alliances Ungdom København, Thomas Herman Nørgaard, spurgte for nylig i Politiken: Hvorfor får folk på kontanthjælp børn?

Dette udløste livlig debat på de sociale medier. Nu stiller hans partifælle Andreas Jensen det opfølgende spørgsmål: Hvorfor er folk på kontanthjælp overhovedet i live?

Krænker negative frihedsrettigheder
“Hvis man er på kontanthjælp, lever man for andre menneskers penge og krænker derved deres negative frihedsrettigheder, akkurat ligesom som Stalin eller Mogens Lykketoft,” udtaler 23-årige Andreas, der bor i sin far og mors toplansvilla i Espergærde på sit værelse, som han for fem år siden udråbte til en selvstændig stat med navnet Liberalien.

“Jeg så en dokumentarudsendelse fra 2007 på mit ikke-licenstilmeldte TV. Her rejser Søren Pilmark og Søren Fauli problemstillingen: Hvad gør vi med alle dem, der modtager mere fra samfundet, end de yder? Det fik mig til at tænke: Hvordan kan folk på kontanthjælp egentlig tillade sig at være i live?” spørger Andreas og tilføjer:

“Det skal selvfølgelig ikke være ligesom i dokumentaren Hvordan slipper vi af med de andre, hvor staten bestemmer, hvem der skal aflives, og hvem der skal fortsætte sin snyltertilværelse. Staten er den største snylter. Jeg tror på privat initiativ og selvmord.”

Ikke hoppe ud foran et offentligt transportmiddel
Ifølge Andreas Jensen er det dog vigtigt, at man selv betaler for sit selvmord. Det betyder, at man ikke skal hoppe ud foran et offentligt transportmiddel eller en bro, der ikke er en del af en betalingsvej.

“Du må heller ikke gøre det i dagtimerne, så du ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal have sendt dine to ugentlige jobansøgninger først. Samfundet skal ikke stille hjælpemidler til rådighed, for det sænker arbejdsudbuddet, på samme måde som biblioteker og museer gør. Der kan også være noget med en karensperiode, men der må du tage fat i din egen A-kasse, som i øvrigt skal nedlægges eller i det mindste privatiseres. Helst i Schweiz.”