Foto: zatletic, Bigstock
Skønt den ikke kan betragtes som kulturel verdensarv, mener Jomfru Maria, at nogle af de milliarder, der er samlet ind til genopbygning af hendes kirke i Paris, bør bruges på en gennemgribende renovering af menneskeheden.
Himlens dronning, Maria, der bedst er kendt som mor til den kristne gud, er meget rørt over den store interesse, der har været for at støtte genopbygningen af hendes kirke i Paris. Det er godt at se, mener hun, at gavmildhed ikke er gået helt af mode, selvom hun hellere havde set, at pengene blev brugt anderledes.
“Med al den nød, der er i verden, virker det lidt fjollet at bruge så mange penge på en bygning. Men det er en velkendt menneskelig fejlprioritering,” siger hun.
Ligesom købmandssønnen fra Assisi
Det er ikke første gang, Maria oplever, at mennesker stirrer sig så blinde på bygninger, at de overser den nød, der findes overalt omkring dem.
“Det er ligesom ham købmandssønnen fra Assisi, som min søn gik til, da han gerne ville have sin kirke genopbygget. Han troede også, at det var selve bygningen, min søn talte om, men han havde nu mere hele menneskeheden i tankerne,” forklarer Maria og tilføjer:
“Han fandt dog ud af, hvad min søn mente, og så gjorde han jo et rigtig godt stykke arbejde. Men at genopbygge menneskeheden er et stort projekt. Det kan man ikke forvente, at et enkelt menneske kan klare i sin levetid. Derfor håber jeg, at nogle af de milliarder, der er indsamlet til at genopbygge min kirke i Paris, kan blive omdirigeret og brugt på det andet projekt, som både er større og langt vigtigere.”
Nutidens rige kan tage ved lære
Maria erkender, at det ikke er et let projekt for mennesker at genopbygge menneskeheden. Men en start kunne være, foreslår hun, at nutidens rige tager ved lære af købmandssønnen fra Assisi.
“Jeg ved godt, at det er svært for en defekt menneskehed at reparere sig selv, så jeg foreslår, at man – og især de rige franskmænd – lader sig inspirere af købmandssønnen fra Assisi. Han var jo selv rig, indtil han gik i gang med genopbygningsarbejdet – og så var han i øvrigt helt pjattet med Frankrig, så franske rigmænd bør nemt kunne spejle sig i ham,” siger Maria og tilføjer afslutningsvis, at hun gerne står i spidsen for en ny indsamling, hvis de allerede indsamlede midler ikke rækker:
“Nu ved vi jo, at pengene er derude et sted.”
