Foto: Mark Fahey, Wikiedia
Nordkoreas øverste leder er dybt skuffet over danske socialdemokraters angivelige forsøg på at efterligne den socialistiske stat. Dårligt koordineret og uambitiøst, lyder dommen.
“Det er jo fuldstændig ubehjælpeligt.”
Så klar er Nordkoreas øverste leders dom over en række skolebørn, der forleden optrådte for Mette Frederiksen under et besøg på Stolpedalsskolen i Aalborg.
Savner harme over imperialisme
“Prøv engang at se børnene dér: De står knap nok på række, og det virker som om, de slet ikke lever sig ind i situationen eller for alvor forstår vigtigheden af at hylde arbejderklassens strålende sol. Og hvad ligner det, at der kun er 10-12 børn i alt?” spørger Kim Jong-un.
“Hvis jeg var kommet til et arrangement med under 5000 smilende og perfekt koreograferede børn, var den ansvarlige blevet sku…,” siger han og afbryder sig selv, inden han færdiggør sætningen:
“Alvorligt irettesat.”
En af eleverne på Stolpedalsskolen overrakte den danske statsminister en rose med ordene “En rose til en rose”, men heller ikke det indslag er værd at hylde ifølge den nordkoreanske øverstbefalende.
“Blomstermetaforer er selvsagt fine, men hvor er harmen mod USA’s kolonialistisk-fascistisk-imperialistiske fremfærd og glæden ved det sejrende proletariats nedkæmpelse af klassefjenderne? Så vidt jeg forstår, er Mette Frederiksen leder af de forenede danske beskyttelsesstyrker, og så er det ærlig talt ikke særlig imponerende, at folk hylder hende med gartnermetaforer. Og hvorfor roser de ikke hendes far? Selvom min far er død, er han evig præsident her i landet, så det mindste, de kunne gøre, var at vise nogle billeder eller synge en sang om ham, der så generøst producerede Danmarks sublime øverstbefalende,” erklærer Kim Jong-un.
Lars Løkke var endnu værre
Kim Jong-un har også set en video af forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen, der tidligere har besøgt en skole, og medgiver, at Frederiksens optrin var bedre.
“Hyldesten til Løkke virker totalt uplanlagt og ukoordineret, men det er vel, hvad man kan forvente af en repræsentant for det degenererede borgerskab. Til gengæld finder jeg hans fysiske fremtræden meget statsmandsagtig og kraftfuld.”
