Hvis man ikke er opvokset i et katolsk hjem med en enlig mor og lider af en høreforstyrrelse, har man ikke forudsætninger for at forstå det udgangspunkt, Amanda Gorman skriver fra.

Den 23-årige digter Amanda Gorman blev tidligere på året verdenskendt, da hun reciterede et af sine digte ved Joe Bidens indsættelsesceremoni. Forlag i hele verden har siden arbejdet på at oversætte hendes digte, men oversætterne kan ikke være hvem som helst.

Det viser sagen fra Holland i sidste måned, hvor den forfatter, som Amanda Gorman ifølge forlaget selv havde peget på, trak sig efter kritik fra identitetspolitiske aktivister.

Forfatteren, Marieke Lucas Rijneveld, er nemlig barn af reformerte forældre og kender derfor hverken til det at vokse op med en enlig mor eller at være katolik. Desuden har Rijneveld hverken en høreforstyrrelse eller et talehandicap.

Fælles referencerammer
Den danske aktivist Mica Oh glæder sig over, at den hollandske forfatter har trukket sig.

“Det er kun godt, at hun erkender, at hendes privilegerede situation gør hende ude af stand til at oversætte Gormans digte. Amanda Gorman har i barndommen kæmpet med et talehandicap, hun lider af en høreforstyrrelse, hun er barn af en enlig mor, og hun er katolik. Disse identitetsmarkører sætter hende i en helt særlig position, og hvis man ikke kan møde hende dér ved at være bærer af samme markører, bør man afholde sig fra enhver form for bearbejdelse af hendes tekster,” siger hun.

Fælles referencerammer er nemlig alfa og omega for, at et oversættelsesprojekt kan lykkes. Det er oversætter Jakob Nørgaard enig med Mica Oh i.

Ingen Mein Kampf-oversættelser fra ikke-vegetarer
Han nævner som eksempel, at det ville være utænkeligt, at Adolf Hitlers selvbiografi, Mein Kampf, blev oversat af mennesker, der ikke var nazister eller vegetarer.

“Det kunne gå galt på så mange måder, hvis man lagde en sådan bog i hænderne på en socialdemokrat eller bare en, der aldrig har søgt ind på Kunstakademiet,” siger han.

Mica Oh tilføjer afslutningsvis, at man som oversætter ikke behøver at være fuldstændig identisk med originalforfatteren:

“Man behøver fx ikke at have samme yndlingsfarve eller livret. Det skal være inden for rimelighedens grænser. En person, der vil oversætte Gormans digte, skal blot leve op til førnævnte kriterier, og så er det selvfølgelig en fordel, hvis hun også har læst højt for en amerikansk præsident.”