Foto: Milkos, Bigstock
For 29-årige Asta Levinsen er samtaler med andre primært en mulighed for at høre sig selv tale. Til gengæld er hun dybt uinteresseret i, hvad andre byder ind med i samtalen.
Når Asta Levinsen deltager i samtaler, er hun ligeglad med, hvad andre siger. Hun er kun interesseret i, at andre skal lytte til hende. Det erkender den unge kvinde over for RokokoPosten.
“Hvis jeg for eksempel snakker med mine veninder, så hører jeg ikke rigtig efter, hvad de siger, når de snakker. Jeg synes ikke, det er så spændende at høre om deres liv. Særligt fordi alternativet er, at jeg snakker om mit liv, og de så hører på mig. Det finder jeg personligt meget mere interessant,” siger Asta Levinsen til RokokoPosten.
Giver mig ikke noget at lytte til andre
Ifølge Asta Levinsen skyldes det ikke, at hun nødvendigvis oplever noget, der er mere spændende, end det hendes veninder oplever. Hun finder det bare grundlæggende mere interessant at tale om sig selv end at høre på andre.
“Det er bare sådan, at jeg ikke kan se, hvad jeg får ud af at høre på andre. Det giver mig ikke rigtig noget. Derimod føles det rigtig rart, når mine veninder lytter til mig, så det foretrækker jeg klart,” uddyber Asta Levinsen.
Asta Levinsen oplever, at hendes omgangskreds har en meget lille forståelse for, at hun ikke er interesseret i at høre om andres liv.
Veninde ville tale om kærestesorger
“Her den anden dag, der er min veninde blevet forladt af sin kæreste, hun har været sammen med i 7 år, og som hun boede med. Så begynder hun at snakke og snakke og snakke om det, og det er som om, hun forventer, at bare fordi vi er veninder, så skal jeg ligesom stå klar og høre på hende, så hun kan læsse af. Det er altså lige groft nok,” fortæller Asta Levinsen, der i samme periode gennemgik det, hun selv kalder “en kæmpe krise”, da en fyr, hun havde været på date med, ikke skrev til hende efterfølgende.
“Så prøvede jeg ligesom at dreje samtalen over på ham min date, for det var jeg meget mere interesseret i at tale om. Men det accepterede mine veninder på ingen måde, og det var bare en vildt krænkende oplevelse at sidde der. Så skulle jeg høre på alt hendes jammer, og jeg fik slet ikke selv lov til at sige noget,” klager Asta Levinsen.
Derfor har hun fundet en metode til at undgå at skulle høre på andre.
“Når mine veninder ringer til mig, tager jeg ikke telefonen. I stedet ringer jeg til dem, når jeg har noget, jeg vil sige, og så taler jeg, indtil jeg har sagt det, jeg skulle, og så lægger jeg på,” afslutter Asta Levinsen.
