Foto: New Africa, Bigstock
Det kan godt være, det er irriterende, men Dina elsker at komme folk i forkøbet og gætte, hvad de vil sige. Hun gør det kun for at hjælpe, og du bør derfor finde dig i at blive afbrudt.
“Føtex? Svømmehallen? København?”
Du når ikke at samle tankerne, før Dina kommer med sit næste bud på, hvordan din sætning skal ende. Egentlig ville du sige, at du forleden dag var i tvivl om, hvorvidt din søster blev fornærmet over, at du ikke ringede efter hendes operation, men du nåede aldrig længere end til “Jeg var i …”, og nu er Dina i gang med sin gætteleg, så du kan lige så godt opgive at tale færdig.
Hvis hun så bare kunne acceptere, at du ikke længere gider fortælle det, du var i gang med, når hun endelig giver op og spørger, hvad du ville sige. Men nej – så er det dig, der skal lade være med at blive sur, for hun prøver jo bare at forstå, hvad du siger.
Bliver ked af det hver gang
Det smerter Dina hver gang, hendes samtalepartner bliver tavs og mut, bare fordi hun gætter forkert. Og skal hun være helt ærlig, forstår hun faktisk ikke, hvorfor folk ikke bare fortæller, hvad de ville sige.
“Det kan da godt være, at jeg gætter forkert, selvom jeg virkelig er ihærdig og gør mig umage, men det behøver de da ikke at blive sure over. Det ville være nemmere, hvis de bare fortalte mig, hvad de var i gang med at sige, før jeg afbrød dem med mit gætteri,” siger hun.
Desværre oplever Dina ofte, at folk bliver kontrære og nægter at fortsætte samtalen. Det forstår hun ikke. Hun gætter jo løs og gør virkelig sit bedste for at ramme plet.
“Når jeg gætter forkert, er det bare, fordi jeg jo altså ikke kan læse tanker. Det burde folk have forståelse for i stedet for at blive sure og nægte at fortælle mig, hvad de var i gang med at sige.”
Gør det kun for at hjælpe
Stod det til Dina, burde du i stedet blive taknemmelig, for hun prøver jo bare at hjælpe. Når du går i stå midt i en sætning, siger “øh” eller trækker vejret dybt i stedet for at tale uafbrudt og uden pause, har du jo tydeligvis brug for et skub for at komme videre.
“I stedet for at sige tak for, at jeg forsøger at hjælpe, siger folk bare ‘nej’ med stigende intensitet for hvert forkert gæt, jeg kommer med. Det er faktisk ret ubehøvlet, synes jeg, men jeg siger ikke noget, for det skal i hvert fald ikke være mig, der ødelægger den gode stemning,” siger hun.
Men har du overvejet, om folk måske godt ved, hvad de vil sige, og at du bare kunne …
“Kunne hvad? Rende og hoppe? Gå en tur? Klappe i hænderne? Lære spansk? Eller – hvad ville du egentlig sige?”
