Foto: sportpoin74, Bigstock

Foto: sportpoin74, Bigstock

Udtrykkene “tvanggreb” og “overgreb” kan trigge ubehagelige følelser og burde derfor ikke høre hjemme i sportens verden, mener organisationen SheSpace, der tilbyder safe spaces til kvinder, som har været udsat for voldtægt og seksuelle krænkelser.

Egentlig er det bare to forskellige måder at gribe om den forskudte barre, der er et af de redskaber, kvindelige idrætsgymnaster bruger. Men “tvanggreb” og “overgreb” lyder langt fra uskyldige. Tværtimod kan udtrykkene i værste fald trigge traumatiske erindringer og dermed medføre, at kvinder, der har været udsat for voldtægt eller andre former for seksuelle krænkelser, kan få det rigtig dårligt, hvis de ser eller dyrker idrætsgymnastik.

Det er på høje tid at gøre noget ved det, mener Vibeke Arendtsen fra SheSpace. Hun arbejder til daglig med kvinder, som er ofre for krænkelser af seksuel karakter.

Idræt skal være for alle
I fodboldens verden har DBU taget initiativ til at gøre op med dårligt sprog med kampagnen Råb Pænt, men det gælder for alle sportsgrene, at alle bør føle sig velkomne og trygge, når de træner eller overværer en idrætsgren, mener Vibeke Arendtsen.

“Det kan ikke være rigtigt, at man skal risikere at genopleve traumatiske oplevelser, bare fordi man ser sport i fjernsynet,” siger hun og fortæller, at hun under sommerens OL fik henvendelser fra flere kvinder, som havde behov for hjælp efter at have set idrætsgymnastik.

Kan hedde alt muligt andet
“Når man har prøvet at blive tvunget i gulvet for derefter at blive udsat for et voldsomt overgreb, er det ikke sjovt at høre på, at en kæk kommentator uden blusel forklarer, at en øvelse skal indeholde tvanggreb eller overgreb for at blive godkendt,” fortsætter Vibeke Arendtsen, der mener, at gymnastikforbundet for længst burde have skilt sig af med de problematiske begreber.

Hos GymDanmark mener man dog ikke, at der er brug for andre udtryk:

“Man kunne bruge det som en oplagt mulighed til at vænne sig til, at ting kan betyde forskellige ting. Jeg ændrer heller ikke efternavn, bare fordi nogle kunne føle sig stødt, hvis de hører det,” lyder det fra bestyrelsesmedlem Janus Woll-Bitsch.

Den holdning vækker ikke begejstring hos Vibeke Arendtsen:

“Tænk, at man ikke vil hjælpe tusindvis af mennesker, når det er så let. Jeg mener, man kan jo bare kalde det ‘særgreb’ og ‘højgreb’ eller for den sags skyld ‘hipla’ og ‘hopla’. Det er jo fuldstændig lige meget, hvad man kalder det, så længe folk ved, hvad det er, og det ikke støder nogen.”