Foto: insta_photos, Bigstock
De fleste ansvarshavende i mediebranchen har en god hukommelse og kan huske flere år gamle sager og hændelsesforløb. Direktør Katrine Petersen er dog den eneste, der kan huske, hvordan hun selv har opført sig gennem tiden.
De færreste ledere, chefer eller direktører i den danske mediebranche kan genkalde sig noget som helst krænkende eller uacceptabelt, når det kommer til fortiden på deres respektive arbejdspladser og deres ansvar for samme. Det er meget mærkeligt, mener Katrine Petersen, der er direktør i mediebureauet Show It i København.
“Jeg kan da sagtens huske, hvordan vi opførte os for 15 år siden. Det er simpelthen så mærkeligt, at mine kolleger på tværs af branchen ikke kan. Ikke en eneste kan genkalde sig, hvordan vi opførte os dag ud og dag ind i en årrække til trods for, at så mange af vores tidligere ansatte og underordnede forsyner os med historier, konkrete hændelser og gennemproducerede firmavideoer. Jeg synes, det er helt vildt, at jeg er den eneste, der kan huske noget som helst,” siger Katrine Petersen, der har et bud på, hvorfor ingen andre end hun selv kan ihukomme årtier med nedværdigende ledelsesstil og magtmisbrug.
Lyver for at beholde job
“Nu er jeg ikke sikker eller noget, men kan det have noget at gøre med, at enhver, der indrømmer, at vedkommende har været ansvarlig for og måske endda deltaget i en uacceptabel omgangstone på arbejdspladsen, får med grovfilen og må forlade sin chefstilling?”
Det kan man jo godt spekulere i.
“Jeg kan ikke være sikker, jeg kan bare konstatere, at langt de fleste ansvarshavende i mediebranchen har både øjne, ører og en relativt god hukommelse. Vi lever af at finde på nyt hele tiden og udvikle os, hvorfor vi nødvendigvis må huske på, hvad der allerede er skabt i branchen. Så synes jeg bare, det er mærkeligt, at man kan huske samtlige kampagner og samarbejder over årtier, men ikke at man har sendt SMS’er til praktikanter om natten.”
Hellere skilsmisse og dagpenge
Du lyder som om, du er overbevist om, at de andre ledere i branchen lyver.
“Jeg mener, hvem jeg ikke har raget på af juniorkonsulenter til julefrokoster, fredagsbarer og sommerfester, de er nærmest ikke værd at nævne. Og det er jeg da træt af nu, for når jeg indrømmer det, finder min mand ud af, at jeg er en utro skiderik. Og så skal jeg også indrømme, at jeg bare lod det ske for alle andre også, fordi jeg selv var en del af det. Men jeg kan simpelthen ikke tro, at offentligheden ville tage mig seriøst ét sekund, hvis jeg sagde, at jeg ikke kunne huske noget som helst. Så vil jeg alligevel hellere skilles og på dagpenge, end jeg vil kravle op på det kolde bjerg af imbecil benægtelse.”
