Ill.: RokokoPosten + Dall-E

Ill.: RokokoPosten + Dall-E

Hvordan kan man som førstegangsvælger gå i fred på gaden, når der er valgkamp? Det er et spørgsmål, mange unge stiller sig selv i disse dage. RokokoPosten har samlet en række gode råd. 

De fleste politikere er ivrige efter at få fingrene i en førstegangsvælger. Det har utallige unge mærket på egen krop den seneste tid, særligt i de større byer, hvor det at gå på gaden uden at blive antastet af en ivrig politiker, kan være mere end vanskeligt. Og selvom det først og fremmest er politikernes ansvar at være sig bevidste om det ulige magtforhold, der opstår, når de antaster et ungt menneske, kan du som førstegangsvælger have brug for redskaber til at sige fra over for uønskede tilnærmelser.

1. Se den anden vej
Hvis du opdager, at en politiker er på vej hen imod dig, så skynd dig at kigge væk. Fornemmer du, at det ikke virker, kan du i stedet prøve at kigge fast på vedkommende, mens du med hånden signalerer, at du ikke er interesseret. Bevæg dig roligt og sig eventuelt “nej” med fast stemmeføring. Det kan de fleste politikere forstå, men enkelte vil ikke lystre, og så må du overveje andre strategier.

2. Sig: Jeg har allerede brevstemt
Det er lidt som rådet om at sige til Jehovas Vidner, at du er bloddonor eller satanist. Det virker på nogle, mens det for andre bliver startskuddet til en dialog. Vær derfor parat til at svare igen, hvis politikeren udviser interesse og spørger ind til din brevstemme. Du vil ofte kunne se, hvilket parti politikeren repræsenterer ved at kigge efter slogans eller bogstaver på tøjet eller de brochurer, vedkommende sikkert har i hånden. Tag udgangspunkt i det og sig, at du har stemt på netop dette parti. Det vil få politikeren til at betragte dig som en erobring, hvilket betyder, at du bliver uinteressant, og politikeren vil herefter hurtigt kigge sig om efter et andet bytte.

3. Du kan ikke købes
Husk, at hvis en politiker tilbyder dig et bolsje, en blomst, en kop kaffe eller noget helt fjerde, så har du ikke lovet noget ved at tage imod det. Det er politikerens eget valg at forære dig ting, og det giver ikke politikeren ret til noget som helst. End ikke en samtale med dig. Du kan derfor roligt tage imod, hvad end  politikeren prøver at lokke dig med.

4. Det er aldrig din skyld!
Skulle det ske, at du mod din vilje lader dig presse til at blive stående alt for længe og lytte til en politiker, så mind dig selv om, at det aldrig er din egen skyld. Det er helt normalt at føle, at man burde have sagt fra tidligere, men politikere har – i modsætning til mange af de facere, du kan møde på gaden til dagligt – ofte mange års erfaring og er langt mere ihærdige end facerne, der trods alt kun gør det for pengenes skyld.

5. De mener det godt
Sidst, men ikke mindst, kan det måske være en hjælp for dig at huske, at langt de fleste politikere mener det godt. De tror rent faktisk på, at netop det, de repræsenterer, er godt og vigtigt for dig. Måske kender du selv til det med at brænde for en sag, men at din ild ikke rigtig fænger i andre? Den oplevelse har politikere hver eneste dag, og det er derfor, de nogle gange virker lidt desperate.