DR’s forbrugerprogram, Kontant, kunne forleden afsløre, at ansatte i Dansk Sprognævn sjusker med sproget i den interne kommunikation. Men DR’s metoder er problematiske, mener Dansk Sprognævn.

Ansatte i Dansk Sprognævn begår omfattende sprogsjusk, når de kommunikerer internt. Det afslørede DR’s forbrugerprogram, Kontant, ved hjælp af skjulte optagelser og en muldvarp, der fik fat i adskillige e-mails fyldt med grammatiske fejl og anglicismer.

Efterfølgende har Dansk Sprognævn klaget til Pressenævnet over brugen af disse metoder.

Kommunikationschef Mette Andersen udtaler til RokokoPosten, at man ikke mener, at sagens alvor står mål med valget af metoder.

“Der er tale om fejl begået i interne e-mailkorrespondancer mellem enkelte af vores ansatte. Politiet ville næppe have fået bemyndigelse til at tage lignende metoder i brug. Det er stærkt problematisk for retssikkerheden, at pressen tager sig frihed til at benytte metoder, som vores retsvæsen ikke ville anvende.”

Det handler om pressefrihed
Lisbeth Kølster, der er redaktør på Kontant, mener, at Mette Andersen forplumrer debatten ved at bringe politiets metoder på bane.

“Det handler slet ikke om retssikkerhed, men om pressefrihed. Det kræver en udstrakt grad af frihed at kunne udfylde rollen som samfundets vagthund. Hvad politiet må og ikke må, kan jeg ikke se, har noget med sagen at gøre.”

Kølster fastholder desuden, at den lemfældige omgang med sproget, som Kontant kunne afsløre, er så alvorlig, at befolkningen har ret til at kende sandheden.

En skjult, normativ dagsorden
I en af de e-mails, der blev afsløret i Kontant, skriver en kvindelig medarbejder til en anden:

“Husker du, at tage brød med til kaffen?”

En anden medarbejder skriver “fod noter” i stedet for “fodnoter”, og i en optagelse med skjult mikrofon kunne man sågar høre flere ansatte på ledelsesniveau bruge udtrykket “grundbrydende”.

“Det svækker simpelthen Dansk Sprognævns troværdighed som en udelukkende deskriptiv instans og giver anledning til mistanke om, at man internt i nævnet fører en skjult, normativ dagsorden. Hvis det ikke er alvorligt, så ved jeg snart ikke,” udtaler Lisbeth Kølster.

Kølster beroliger dog med, at man naturligvis overvejer meget nøje, hvornår det er i orden at anvende skjulte optagelser.

“DR’s retningslinjer for brug af skjult kamera bygger på et meget velovervejet etisk og juridisk grundlag,” understreger hun.