Efter årtiers beklagelse fra utallige intellektuelle har den vestlige verdens indbyggere indset, at deres liv har været en meningsløs spiral af arbejdsnarkomani og fordummende forbrug. “Det var på tide,” udtaler samfundskritisk forfatter.

“Hele tiden har jeg troet, at min tilværelse sådan set var fin nok,” begynder 37-årige Mette Dalsbæk tøvende, inden den smertefulde erkendelse rammer hende igen.

“Men faktisk har dagene været ren tomgang: Arbejde, indkøb, aftensmad, søvn og så forfra. Først nu forstår jeg, hvor indholdsløst alting har været, og hvor lidt tid jeg har brugt på åndelig udvikling og bevidste handlinger,” fortæller Mette, der sammen med manden Niels har forsaget sin tidligere hverdag.

Parret er ikke alene. Faktisk har langt de fleste af den vestlige verdens indbyggere gjort det samme: Erkendt deres tomme tilværelse og for første gang i verdenshistorien lyttet til de mange kritikere og kunstnere, der beklager samfundets bevidstløse trummerum.

Ikke i Føtex
“Først nu lever vi fuldt ud,” forklarer Niels, der har skåret et par timer af sin ugentlige arbejdstid for at gå ture i skoven. Samtidig er han og Mette begyndt at abonnere på Weekendavisen, ligesom de har skiftet den billige rødvin ud med en lidt dyrere version fra Irma og købt en række litterære klassikere i den lokale boghandel.

“Ikke i Føtex, selvom de har dem lidt billigere,” påpeger Mette.

Kritikerne af det vestlige forbrugssamfund, hvis indsigt endelig tages seriøst, bifalder befolkningens ændrede livsstil.

Befolkningen lever dumt
“Det var på tide, at især danskerne indså, hvor forkert de har levet, og hvor meget mere de burde leve som jeg,” siger forfatteren Knud Romer, der i 2011 kritiserede forbrugssamfundet i programmet Deadline.

På samme måde hylder Information-journalist og vækstkritiker Jørgen Steen Nielsen danskernes øgede fokus på ægte livskvalitet, men mener ikke, at man som oplyst individ bør være alt for optimistisk.

“Vækstens uophørlige kværnen er en konstant risiko, også selvom man undgår oksekød og lange flyrejser,” advarer journalisten og mener derfor, at der altid vil være brug for den kritik, som han og Romer repræsenterer.

“Befolkningen vil som helhed altid have en tendens til at leve dumt. Men det er vores pligt at oplyse dem,” slutter Jørgen Steen Nielsen.