Foto: koldunovaaa, Bigstock
Det bløder på landets humanistiske uddannelser. Ifølge en måling foretaget af Rockwool Fonden stemmer hele 76 % af de studerende på humaniora til venstre for midten. De få borgerlige, der vælger at læse på en humanistisk uddannelse, bliver frosset ud af både medstuderende og undervisere alene på grund af deres politiske overbevisning
Da Simon Kolster i sommer blev optaget på idéhistorie på Aarhus Universitet, gik hans største drøm i opfyldelse. Men efter bare to semestre, udviklede drømmen sig til et mareridt. Grove bemærkninger og decideret mobning tvang Simon til at droppe ud af studiet. Simon Kolster er langt fra den eneste borgerlige studerende, der har oplevet at blive frosset ud på en humanistisk uddannelse. Undervisningsministeriet arbejder på at finde en løsning.
Marxistisk pensum
Efter en veloverstået rustur tegnede alt godt for Simon Kolster. Han glædede sig til at komme i gang med at læse. Men da pensumlisten for faget politisk filosofi og historie blev uddelt, fik han sig noget af en overraskelse.
”Den første tekst vi skulle læse, var 400 sider af Marx og Engels’ Kapitalen. Selvfølgelig læste jeg – og mange af grundtankerne er interessante, men størstedelen gav ikke mening for mig og kunne derfor lige så godt have stået på flamsk,” forklarer Simon.
Resten af pensum bød enten på franske filosoffer som Sartre og Bourdieu fra den marxistiske skole eller forelæsninger med titler som ’Bed til kapitalismen – om dens sejr og ubehag’ og ’Fællesskabets endeligt og minimalstatens ondsind’.
”Hvor var nuancerne og det brede perspektiv?” spørger Simon, der havde søgt ind på idéhistorie for at få en forståelse, der rakte længere end en enkelt ideologi.
Da deres underviser, Poul Engelbrecht, opfordrede de studerende til at komme med input til pensum, så Simon sin mulighed for at skabe variation. Men det blev blot begyndelsen på hans mareridt.
Fik øgenavnet Hr. Farvelfærd
Simon er tilhænger af fornuften som det absolutte. Han mener, at man skaber det bedste politiske og økonomiske samfund ud fra værdier, der bygger på individets ukrænkelige rettigheder og laissez faire-kapitalismens principper. Hans underviser, Engelbrecht, var lodret uenig. Da Simon nævnte den liberalistiske tænker Adam Smith under diskussion om et mere farverigt pensum, så Engelbrecht rødt.
”Han begyndte at råbe op om, at det var bakterier som mig, der var med til at sprede sygdom i et samfund, hvor fællesskabet og socialstaten er afgørende. I øvrigt kunne jeg ’stikke mine beskidte liberalistiske tanker op et vist sted’,” fortæller Simon, der stadig er tydeligt chokeret over den verbale tilsvining.
Efter episoden holdt Simon lav profil et stykke tid. Han deltog ikke længere i de faglige diskussioner i klassen. Men da de studerende fik til opgave at skrive en politisk tale, der skulle diskutere det danske velfærdssamfund, havde han ikke noget valg.
”Jeg kan jo ikke skrive en opgave baseret på løgn. Jeg tog udgangspunkt i den russiske filosof Ayn Rand og hendes bog (Og verden skælvede, red.) som er et forsvar for kapitalismen og at sætte individet før samfundet.”
Da Simon fik opgaven retur to uger senere, var den fuld af forkerte rettelser, og på sidste side havde underviseren skrevet: “Folk som dig burde spærres inde, Hr. Farvelfærd!”
Karakteren lød på -3.
Ikke værdig til at høre Røde Mor
Der nåede kun at gå fire måneder, før Simon var totalt frosset ud på studiet. Hans medstuderende inviterede ham aldrig, når de tog i byen, og i kantinen sad han for det meste og spiste ved et bord alene. Da der skulle dannes læsegrupper til den første eksamen, blev han trods ihærdige forsøg ignoreret totalt. Den værste oplevelse fra de medstuderende kom dog en dag i kantinen. Det var dette, der fik Simon til at kaste håndklædet i ringen.
Som sædvanlig sad Simon alene og lyttede til musik på sin iPod, mens han spiste sin frokost. For selvom man er liberalist, kan man jo godt høre Røde Mor, mener Simon, der især beundrer det musik, som Peter Ingemann og Troels Trier har lavet.
”En pige fra mit hold kom hen og satte sig ned. Først blev jeg faktisk bange – jeg mener, hun havde jo ikke talt til mig hele semesteret. Hun spurgte hvad jeg lyttede til, så jeg gav hende den ene høretelefon. Først smilede hun, men så gav hun mig pludselig et dræberblik og råbte ’DIG! Hr. Farvelfærd. Hvorfor fanden hører du Grillbaren? Du er ikke værdig til at høre Røde Mor!’”
Undervisningsministeriet arbejder på løsning
Undervisningsminister, Tina Nedergaard (V), anerkender, at der er problemer med objektivitet og uvilje til at nuancere pensum blandt undervisere ved de humanistiske fakulteter. Det skrev hun i en mail til RokokoPosten i går.
Da RokokoPosten fortæller Simon dette, ånder han lettet op. Han er nemlig langt fra den eneste borgerlige studerende, der har prøvet at blive frosset ud på humaniora. Det vidner hans Facebook-gruppe Borgerlig på humaniora? Du er ikke alene min ven om. På en uge fik gruppen over 11.000 medlemmer, der alle kunne fortælle om lignede hændelser. Antallet stiger stadig.
Simon sendte Undervisningsministeren linket til gruppen, så hun kunne læse om de borgerlige studerendes triste erfaringer. Undervisningsministeriet har nu nedsat et udvalg, der arbejder på at skærpe kravene til undervisning og pensum på de humanistiske fakulteter rundt om i landet.
