Femårige Malthe fra Aarhus har et påskeæg til gode. Hans far kunne nemlig ikke gætte, hvem der havde sendt ham et gækkebrev.
Stemningen er festligt anspændt i lejligheden på Trøjborg, hvor Malthe bor med sin far, Peter, og sin mor, Johanne.
Peter kigger på det gækkebrev, han lige har fået. Han har dybe rynker i panden, mens han for syvende gang læser teksten højt:
“Mit navn, det står med prikker – pas på, det ikke stikker.”
Teksten er skrevet med en barnlig håndskrift, og der er seks prikker. Malthe er lige ved at revne af spænding.
“Gæt nu, far!” siger han.
Peter ryster lidt på hovedet og siger, at han simpelthen ikke kan gætte, hvem det er fra.
“Mormor?” spørger han prøvende.
Malthe griner højt og siger nej.
“Rasmus?” spørger Peter så.
Malthe siger nej igen. Nu har Peter kun ét gæt tilbage. Han tænker længe. Hvem kan det dog være fra?
“Jeg ved det!” råber han så.
“Det er fra Helena!”
Men det er forkert! Peter ved det allerede, før Malthe bekræfter det. Han kender slet ingen, der hedder Helena.
“Nå, hvem er det så fra?” spørger han Malthe.
“Det er fra mig!” siger Malthe.
Peter ser himmelfalden ud.
“Det må jeg nok sige! Det tænkte jeg slet ikke på,” siger han og accepterer, at han nu skylder Malthe et påskeæg.
Senere bekræfter Peter over for RokokoPosten, at han har købt et meget fint chokoladeæg til Malthe.
“Han skal selvfølgelig have sit påskeæg, for selvom gækkebrevet var skrevet med Malthes skrift, og der er seks bogstaver i ‘Malthe’, så kunne jeg simpelthen ikke gætte, at det var fra ham.”
