Tanken om et barmhjertighedsprincip i stil med det, der bruges i kirkerne, har været oppe at vende i Sprogpolitiet. Chefefterforsker bekræfter tendensen, men fastslår, at man vil bevare den hårde linje over for vaneforbrydere.
Der er som sædvanlig travlt i politiets afdeling for efterforskning af sproglig kriminalitet, da RokokoPostens reporter kommer på besøg for at undersøge baggrunden for, at en betjent ansat i afdelingen tidligere på ugen på Facebook antydede, at der kunne være lempelser på vej.
Ved sit skrivebord sidder chefefterforsker Ulla Vinbjerg Thomsen og arbejder på en sag om grov uagtsomhed i omgangen med sammensatte navneord. Hun fortæller, at der er tale om en dansk formiddagsavis, men har ikke mandat til at afsløre mere.
Ligesom i kirkerne
Et par minutter senere har chefefterforskeren tid til at udveksle et par ord med RokokoPostens reporter.
“Det er korrekt, at vi taler om at indføre et barmhjertighedsprincip. Du ved – ligesom det, de bruger i kirkerne. Vi har endnu ikke detaljerne klar, men jeg kan garantere dig, at det ikke kommer til at gælde vaneforbrydere som den avis, jeg lige nu har i søgelyset,” udtaler Ulla Vinbjerg Thomsen med fast stemme og rækker ud efter sit kaffekrus.
Hun fortæller, at sagen er kommet op på grund af et stigende antal sager om menige medlemmer af det danske samfund, der har overtrådt sprogloven (lov om sproglig samfærdsel, red.):
“Selvom der af og til er tale om overtrædelser af mere alvorlig karakter, som fx fejlagtig brug af genitiv-apostrof, har vi talt om at se gennem fingrene med mange af disse sager, fordi der er tale om mennesker, som ikke har modtaget tilstrækkelig oplæring, og som ikke i sig selv udgør en fare for samfundet.”
Ingen lovændringer
Kulturminister Marianne Jelved (R) ser positivt på den blødere linje, som Sprogpolitiet lægger op til. Men der er ingen lovændring på vej, fastslår hun.
“Det er vigtigt, at sproget reguleres efter strenge principper, hvis vi ikke skal ende i et ragnarok, hvor ingen forstår hinanden,” siger ministeren og tilføjer:
“Men ligesom man godt kan acceptere, at et menneske går over for rødt på en ubefærdet vej midt om natten, kan vi godt bære over med, at ufaglærte mennesker laver en stavefejl eller to på de sociale medier.”
