Stod det til pædagog Lisbeth Christiansen, skulle pædagogmedhjælper Lasse Sørensen arbejde seriøst med sin attitude. Men naturligvis mest for sin egen skyld.
Det er tidlig morgen i en børnehave på Varde-egnen. Den 43-årige pædagog Lisbeth Christiansen er ved at gøre klar til åbning. Hun nynner sagte og gør sig umage for at gøre det hyggeligt at ankomme til institutionen.
Pludselig bliver døren revet op, og en let krumbøjet skikkelse vader ind i personalerummet.
“Hey, hvad så?” råber han kækt.
Det er den nye pædagogmedhjælper, Lasse Sørensen på 21 år. Lisbeth hilser afmålt, mens han smider sin jakke og taske på den nærmeste stol.
Ikke som sådan noget galt
Lisbeth Christiansen lader RokokoPostens reporter forstå, at det ikke som sådan er fordi, der er noget galt med Lasse.
“Hans hår er da godt nok længere end de fleste kvinders, men det må han jo selv om. Det er da heller ikke så meget det, men ja …” udtaler hun.
Lasse har sat sig i stolen ved siden af den, han smed sine ting på. Her sidder han med musik i ørerne og næsen i sin smartphone. Lisbeth rømmer sig, men Lasse hører intet. Så stiller hun sig foran ham med armene i siden. Han kigger op og spørger, om hun vil sige noget. Lisbeth beder ham gå ud for at hælde kaffe i termokanderne.
“Klart,” siger han med et bredt smil, rejser sig og blinker til hende, da han går forbi hende.
Da han er ude, siger Lisbeth:
“Det er det, jeg mener. Det er fint nok, at han kommer ti minutter før, han skal møde, men så sætter han sig bare og laver ingenting, og så kan jeg rende rundt og ordne det hele. Og så den attitude …”
Ham selv, det er synd for
Lasse Sørensen burde virkelig arbejde med sin attitude, mener pædagogen. Han fører sig nemlig frem, som om han ejer hele verden, og når han er sammen med børnene, virker han helt upåvirket af, at han faktisk ikke engang er startet på pædagoguddannelsen endnu.
“Jeg kan selvfølgelig være ligeglad, for det er da heldigvis mest ham selv, det er synd for,” bedyrer Lisbeth og tilføjer, at det bestemt kun er for hans egen skyld, at hun nævner de her ting.
De andre medarbejdere begynder at møde ind. De hilser på Lasse, og han falder straks i snak med dem.
“Der kan du se,” siger Lisbeth.
“Han snor dem om sin lillefinger og tror, han er verdens navle!”
