Slægtsforskning ender som regel blindt på kirkegården, erfarer amatørslægtsforsker Theis Brodersen fra Haderslev.
Da 37-årige Theis Brodersen for to år siden begyndte at slægtsforske, var det fordi, han håbede at blive klogere på sig selv som menneske.
“Vi kender nok alle det der med at føle sig rodløs, selvom man har en stor familie. For hvem er vi egentlig? Hvorfor er Theis lige netop Theis? Og så havde jeg en kammerat, der fortalte om alt det, han havde lært om sig selv, efter han begyndte at forske i sin slægt.”
Theis tager en slurk af sin kaffe og kigger eftertænksomt frem for sig.
“Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg havde forventet,” siger han og uddyber:
“Men jeg blev enormt skuffet, da jeg opdagede, at de fleste spor, jeg forfulgte, endte på kirkegården.”
Intet at lære af lig
Pludselig ser den høje, muskuløse maskinarbejder så lille ud. Han ryster på hovedet og smiler vemodigt.
“Du drømmer ikke om, hvor mange timer jeg har brugt på at kortlægge mit stamtræ bare for at opdage, at de fleste af mine slægtninge døde længe før, jeg blev født,” siger han.
Han vender tilbage til sin kammerat, der i begejstrede vendinger fortalte om alt det, slægtsforskningen havde lært ham.
“Han må have været heldig, for man kan jo intet lære af lig,” konstaterer han og fortsætter:
“Der er selvfølgelig nulevende slægtninge. Jeg har for eksempel opdaget, at min mormors kusine har børnebørn, der bor her i Haderslev, men det er jo så langt ude, at vi nærmest ikke kan påstå at være i familie.”
Overvejer numerolog
Theis har erkendt, at slægtsforskningen ikke gav ham det, han havde håbet på. Så nu overvejer han at opsøge en numerolog for at få svar på sine spørgsmål.
“Min gode ven, Søren, der nu hedder Jeppe, fortæller om en utrolig ro, som ganske vist ikke har besvaret de spørgsmål, han havde, men som har betydet, at han ikke længere plager sig selv med at stille dem. Det kan være, at jeg skal gøre det – selvom jeg nu er meget glad for at hedde Theis,” siger han.
Theis’ venner synes nu, at Theis burde prøve noget helt andet.
“En sød kæreste ville sikkert give ham den ro, han har brug for,” lyder det fra vennen Klaus, der hverken har forsket i sin slægt eller været til numerolog, men til gengæld er gift, far til to og ivrig trainspotter.