Foto: AndreyPopov, Bigstock
Ny forskning viser en klar sammenhæng mellem andelen af samlet levetid, der er passeret, og risikoen for at dø. Årsagen er dog stadig ukendt.
Jo tættere på livets afslutning, man er, des større er risikoen for at dø.
Sådan lyder konklusionen på et stort forskningsprojekt, der trækker på data indsamlet gennem et halvt århundrede.
”Der er en tydelig korrelation. Først i livet – og faktisk også senere end det, er der stort set ingen risiko for at dø. Selv når man har levet 97 procent af sit liv, er risikoen meget lille. Men når man har levet 100 procent af sit liv, stiger risikoen brat til 100 procent,” forklarer projektets leder, Abel Cohen, der er professor i medicinsk antropologi ved University of Maine i USA.
Studiet, der er det første af sin art, sammenholder data om livsforløb og dødstidspunkt for næsten en million mennesker i over 20 forskellige lande. Cohen vurderer derfor, at resultatet er pålideligt.
Alder ikke vigtig
“Det store datagrundlag fra en population, der er så spredt over tid og sted, gør undersøgelsen meget pålidelig. Men jeg forventer naturligvis, at kolleger fra andre universiteter tester resultaterne op mod egne undersøgelser, for vi kan selvfølgelig have lavet en regnefejl undervejs,” medgiver han.
Undersøgelsen viser, at alder ikke er altafgørende for risikoen for at dø.
“Beregninger af delpopulationer viser, at det samme billede gælder for mennesker, der døde, da de var mellem 90 og 100 som for dem, der døde, da de var mellem 20 og 30 år gamle: De dør, når de har levet 100 procent af deres liv,” siger han, men tøver med at give et bud på, hvad det stærke sammenfald skyldes.
Ingen årsagsforklaring
“Af hensyn til min troværdighed som forsker holder jeg mig helst fra gætværk, og det ville det være, hvis jeg skulle sige noget om årsagen,” fastslår Abel Cohen.
Han forklarer, at undersøgelsen er deskriptiv og dermed kun egnet til at pege på en sammenhæng mellem to faktorer. Hvorfor sammenhængen findes, er et spørgsmål, der ganske vist rejser sig naturligt, men som det kræver andre metoder at undersøge.
“Jeg kan kun sige, at vi står over for en gåde. Vi har påvist, at risikoen for at dø er størst, når man når til livets slutning, men hvorfor det forholder sig sådan, ved vi ganske enkelt ikke,” slutter han.
