Efter flere års træning er det lykkedes en gruppe primatologer at lære hærdede Facebook-debattører flere hundrede tegn, så de nu kan gøre deres behov og følelser forståelige.
“Carsten vil have mad. Spaghetti med kødsovs. Og en cola.”
32-årige Carsten peger med to fingre på tegnene for mad, pasta og sovs, hvorefter han tager højre hånd op til munden i en drikke-bevægelse.
“Det betyder bare, at man vil have noget at drikke, men jeg kender efterhånden Carsten så godt, at jeg ved, han mener cola,” fortæller Elzbieta Thorning med et kærligt blik på den Facebook-debattør, hun og hendes internationale hold af primatologer har arbejdet med i snart fem år.
Koran i toilet
“Til at begynde med troede ingen på, at det kunne lade sig gøre. Hvordan kunne en mand, der primært meddeler sig til verden gennem dårligt stavede fornærmelser og billeder af Koranen på bunden af et toilet, lære at tale en form for menneskesprog?” husker Thorning og tænker tilbage på de første hårde måneder, hvor hun og hendes kollega fra Yerkes National Primate Research Center, Thomas Revill, havde svært ved at lære Carsten og andre Facebook-debattører noget så simpelt som forskellen på “ja” og “nej”.
“Når jeg for eksempel pegede på døren for at spørge, om de ville ud, kunne de kun svare på en umiddelbart meningsløs måde med ord som ‘muslim’ eller ‘luder’. Det var en lang og til tider udmarvende proces,” siger Thomas Revill.
Hele 384 symboler
I dag er Carsten og fem andre forsøgspersoner i stand til at bruge yerkish, som er et kunstigt sprog, hvor man anvender op til 384 symboler. Men for at komme så langt har Thorning og Revill været nødt til at afskære dem fra Facebook.
“I starten troede vi, at de ville kunne bruge det, de havde lært, på sociale medier. Men så snart vi satte dem foran en skærm, gik de amok og var bagefter flere uger om at komme tilbage på deres tidligere niveau. Så vi endte simpelthen med at deaktivere deres profiler,” fortæller Elzbieta Thorning, der er usikker på, om Facebook-debattørerne nogensinde vil kunne sættes tilbage i den virkelige verden.
“De har lært så meget, at det næsten ville være synd. På den anden side: Kan vi forsvare at holde dem indespærret, bare fordi de er på et lavere kognitivt niveau end os andre?”