Foto: Wavebreak Media Ltd, Bigstock
Kødet spises, huden bruges i slik, og knogleasken kommer i porcelæn. Antropolog Rune Serritslev har talt med det eksotiske folks svineslagter.
“Og her ser vi så støderen!”
Slagter Peder Jensen peger på en maskine, der ligner en stor grillovn med valser indeni. Han og de andre indfødte kalder apparatet for en afhåringsmaskine eller hårstøder, da den blandt andet skal fjerne grisens børster eller hår efter slagtning.
Kort efter bliver grisen skåret op og dens forskellige dele brugt til alt fra koteletter til medicin, porcelæn og tandpasta.
I pagt med naturen
“Det er en utrolig spændende landbrugskultur, der virkelig lever i pagt med naturen. De respekterer svinet ved at bruge alle dets dele på finurlige måder. Eksempelvis putter de grisefedt i deres tandpasta eller trækker et hormon ud af grisen, som de så putter i sprøjter og giver til befolkningens syge,” fortæller antropolog Rune Serritslev, der har taget RokokoPosten med til det folk, han for nylig fandt på en af sine ekspeditioner, og som bor i en bosættelse, de selv kalder Sæby.
“Også slagtningen af svinet er sat i system; der findes avancerede aftaler og skemaer, der fortæller, hvordan dyrenes avler skal opføre sig over for slagteren og omvendt, ligesom de begge skal opfylde en række aftaler over for køberne af svineprodukterne. Det er en meget kompliceret gaveøkonomi med omfattende regler og ritualer,” siger Serritslev, der i flere uger har studeret, hvordan Peder Jensen holder øje med slagtningen.
Grisen som symbol
“Noget af det mest fascinerende er, hvordan de bruger forskellige redskaber til at gøre noget af det hårde arbejde for dem. Mekaniserede knive skærer i grisekroppene, der automatisk køres frem på kroge. Denne viden bliver videregivet fra slagter til slagter, og alle har stor respekt for dyret som en vigtig del af grundlaget for byens overlevelse,” tilføjer antropologen og nævner, at en stiliseret version af svinet ofte bruges som symbol af de indfødte handlende, ligesom grisen er en hyppigt brugt antropomorfiseret (menneskeliggjort, red.) figur i lokale sagn og fortællinger, hvor den blandt andet optræder med en bjørn, en tiger og en kanin.
Rune Serritslev planlægger at blive i bosættelsen resten af juli, hvorefter han rejser videre sydpå.
“Jeg har hørt, at disse svinebaserede kulturer også findes andre steder, hvor man endda ærer grisen så meget, at man vil slagte og rengøre den for meget færre penge end her.”
