Foto: Mihailo K, Bigstock
En pensioneret dagplejemor fra Harken syd for Hjørring trodser de nye coronarestriktioner for Nordjylland. Hun vil fortsætte med at leve, som hun plejer, og mener, at der slet ikke ville være corona, hvis alle gjorde som hun.
78-årige Lissi Strøm sidder i en lænestol ved vinduet i sit lille hus i Harken, en landsby med 400 indbyggere, der ligger knap ti kilometer syd for Hjørring. RokokoPosten har sat hende stævne til en samtale gennem vinduet, så Lissi ikke skal have nogen indenfor. Det passer hende fint, selvom det er lidt koldt udenfor.
“Så får jeg da luftet ud imens,” siger hun.
Hun skænker os en kop kaffe, og så sætter hun sig tilbage i stolen for at fortælle om sit liv i coronakarantæne – noget, hun har været næsten altid, og i hvert fald siden 2002. Da gik hun nemlig på efterløn og behøvede derefter ikke længere deltage i fællesarrangementer for børn og deres forældre.
Hjørring Kommune har alt
For Lissi Strøm har det aldrig været et spørgsmål om at begrænse sig for folkesundhedens eller klimaets skyld. Hun har bare ikke haft behov for at krydse kommunegrænsen.
“Selv i mine unge dage havde jeg sjældent behov for at tage andre steder hen, og da slet ikke søndenfjords. Hjørring Kommune har alt – og altså også mink og coronavirus,” siger hun.
Kun når hun skulle besøge sin søster og svoger i Vadum, nærmede hun sig den berygtede bro, der forbinder Nordjylland med resten af verden. Det holdt hun dog op med i 1983.
“Min svoger fik arbejde i Astrup, så de flyttede tilbage. Siden da har jeg vist ikke været uden for kommunen,” siger Lissi Strøm.
Stadig ulæste bøger
Tanken om, at regeringen har pålagt nordjyderne at overholde en række restriktioner, der ikke gælder for resten af landet, påvirker ikke Lissi Strøm. Hun synes, det er fint, at Nordjylland har sine egne regler.
“Alle, jeg kender og snakker med til dagligt – det er nok en 4-5 stykker – mener, at det her kun er godt for os nordjyder. Vi har det bedst med at tage den med ro, og al det nymodens værk med at gå på natklub, og hvad ved jeg – det er uskikke, som indvandrere fra Aalborg har taget med sig. Nu kan vi endelig finde tilbage til vores rødder,” siger hun og fastslår, at hun bestemt ikke regner med at komme til at kede sig, om så restriktionerne forlænges i årevis.
“Som sagt har jeg levet under de her forhold, siden jeg gik på efterløn for 18 år siden. Og der er da stadig ulæste bøger, så kedsomhed bliver der næppe tale om,” siger hun.
