Foto: CandyBox Images, Bigstock
Selvom de dårligt husker, hvordan det var, laver mange gymnasieelever i år studieretningsprojekt om tiden før coronapandemien. “En spændende historisk periode,” mener 19-årige Cecilie Svendsen.
Som sædvanlig bliver tiden efter vinterferien præget af SRP – studieretningsprojektet, som er 3.g’ernes store skriftlige opgave. Emnerne er allerede valgt, og en rundspørge foretaget af RokokoPolls på landets gymnasier viser, at “tiden før coronapandemien” går igen og bliver belyst fra et væld af forskellige vinkler, afhængig af elevernes studieretninger.
Gymnasielærer Frederik Mortensen kan godt forstå, at så mange elever har valgt at skrive om denne periode.
“Det er en tidsperiode, som strækker sig næsten ind i nutiden, men som samtidig er fjern og fremmed for de fleste. Emnet er relevant for stort set alle studieretninger, og det pirrer elevernes nysgerrighed, at det er en tid, som på mange måder minder om vores i dag, men som samtidig radikalt adskiller sig på flere måder,” siger han.
En næsten ikke fjern fortid
19-årige Cecilie Svendsen er en af de mange 3.g-elever, der har valgt at skrive om tiden før coronapandemien. Det har hun valgt, fordi der er tale om en del af fortiden, som virker fjern uden helt at være det.
“Set i et vist perspektiv kan man sige, at det har været tiden før coronapandemien indtil næsten for nylig. På den måde er der næsten ikke tale om en fjern fortid, selvom de fleste af os, der er unge i dag, næsten ikke kan huske den længere,” siger hun.
Med studieretning i dansk og samfundsfag har hun valgt at skrive om sociale konventioner, og det glæder hun sig til at dykke yderligere ned i.
Mange nulevende kilder
I modsætning til mange andre perioder, som Cecilie Svendsen også har overvejet, er der mange nulevende kilder at trække på, når det handler om tiden før coronapandemien.
“Jeg har en storesøster, som er ni år ældre end mig. Hun kan lidt bedre huske, hvordan det var. Mine forældre kan også svagt erindre det,” siger hun.
Da selve projektet først begynder efter vinterferien, har hun endnu ikke en dybdegående viden om emnet. Hun har dog allerede fundet ud af, at der eksisterede sociale konventioner dengang, som virker helt fremmede i dag.
“Så vidt jeg kan forstå, var det ret normalt at røre ved hinanden, også selvom man ikke var en del af hinandens boble. Man rakte sin hånd frem, når man ville hilse på nogen, og så tog den anden fat i hånden og rystede den lidt,” siger hun og slutter:
“Men det mærkeligste er næsten de gamle billeder, jeg har set, af supermarkeder, hvor der ikke er afstandsmærkninger på gulvene, og hvor ingen har mundbind eller visir på.”
