Foto: angri18, Bigstock
Jobbet som baby kræver charme, et godt udseende og regelmæssig afføring, og det er umuligt at leve op til det hele, lyder det fra den bogaktuelle tumling, der taler for at sænke forventningerne.
“I gamle dage skulle babyen bare være til stede, ja, ikke engang dét. Hvis forældrene havde mange børn i forvejen, kunne de faktisk godt være trætte af, at man hele tiden kravlede rundt mellem benene på dem. I dag er det helt anderledes,” siger Vitus Lykke Holm på 19 måneder.
Han er aktuel med bogen Baby – mit livs rolle, hvor han blandt andet skriver, at “man fødes ikke som baby, man bliver det”. Hermed mener den etårige dreng, at samfundet overdænger spædbørn med krav, som det er umuligt at leve op til.
Regelmæssig afføring
“Først og fremmest forventer forældrene, at man er charmerende, ser godt ud, lige så snart man kommer ud, har regelmæssig afføring og smiler til alle. De fleste nyfødte kan ingen af delene, og så føler vi os forkerte, allerede inden vi kan spise fast føde,” siger han.
Da Vitus var et halvt år gammel, var hans mor og far eksempelvis skuffede, fordi han endnu ikke bevægede sig frem ved egen kraft og knap nok kunne sidde selv.
“De tog mig til babyrytmik, men jeg fornemmede hurtigt, at jeg ikke sprællede på den helt rigtige måde. Da nedlukningen kom, sukkede min far og sagde, at nu lærer jeg nok aldrig at gå,” fortæller Vitus, der i dag kan både sidde, sprælle og gå.
Større fællesskab i gamle dage
“Men som førstegangsbaby ved man ikke, at det hele nok skal ordne sig. Det eneste, man ser, er omverdenens fuldstændig uopnåelige idealer. Folk vil hele tiden have, at man skal sige som en ko, pege på sin far eller danse rundt i stuen. Hvis man så stadig vælter rundt på gulvet som en kegle, når man er over et år, og ikke kan sige andet end ‘gaaa’, ja, så får man dårlig samvittighed.”
Årsagen til de høje krav skal findes i høj velstand kombineret med et fokus på individualisme, mener Vitus Lykke Holm.
“I gamle dage fandtes der et større fællesskab, og man tog babyrollen mere roligt. Vi spædbørn konkurrerede ikke om at have de mest empatiske forældre eller den bedste finmotorik. Det drejede sig bare om at overleve bilturen uden sele og indhyllet i cigaretrøg. I dag har vi penge og tid nok til at fokusere på selv meget små ting, og hver baby skal være sin egen lykkes smed,” siger han.
