Foto: Simol1407, Bigstock
I Aarhus har man succes med at integrere børn helt uden særlige behov i kommunens specialtilbud. “Det gavner diversiteten og børnenes rummelighed over for forskellighed, og samtidig kan vi spare en hel masse penge,” jubler politikere.
Tiårige Dicte Frejlev har siden sommerferien gået i 4. klasse på Stensagerskolen, en specialskole i Aarhus Kommune. Det har hun, selvom hun er en fuldstændig usærlig pige, som ikke har autisme eller andre særlige behov som de elever, der visiteres til kommunens specialtilbud.
Dicte er en af de i alt 40 elever, der deltager i inklusionsprojektet “Jeg er også noget særligt”, hvor elever, der ellers ikke ville kunne opnå plads på et specialtilbud, deltager i undervisningen på lige fod med de særlige børn.
“Det er så sundt for de særlige børn at komme tæt på usærlige børn og på den måde lære noget om rummelighed og respekt for forskellighed,” jubler børn og unge-rådmand Thomas Medom (SF), der kalder projektets foreløbige resultater for en stor succes.
En sejr for mangfoldigheden
“Vi har demonstreret, at det sagtens kan lade sig gøre at integrere usærlige børn i klasser, hvor der ellers kun er særlige børn. De særlige børn har generelt taget rigtig pænt imod de usærlige børn og været rigtig gode til at vise dem, at det slet ikke gør noget, at de er anderledes. Det er en stor sejr for mangfoldigheden,” siger Thomas Medom.
Også Kristian Würtz (S), der er rådmand for sociale forhold, er begejstret over projektets succes.
“På længere sigt kan vi nedbryde barriererne mellem vores special- og almentilbud og sikre en langt større fleksibilitet i fordelingen af elever til de enkelte institutioner. På den måde kan vi gradvist øge diversiteten og samtidig spare en herligt masse penge, som vi i stedet kan bruge på tiltrængte tiltag i magistraten, især læringsseminarer og inspirationsture til udlandet,” siger han.
Omstillingsparathed løser kritikpunkter
Pædagoger, der undervejs i projektperioden har udtrykt utilfredshed med manglende muligheder for at tage hånd om de meget forskelligartede behov hos eleverne, kan sagtens gøres tilfredse, mener Kristian Würtz.
“Det handler om omstillingsparathed og viljen til at se muligheder i stedet for begrænsninger,” siger han og slutter:
“Der er altid nogle, som bare vil være på tværs, og der ligger selvfølgelig en opgave til vores dygtige konsulenter, så disse pædagoger ændrer deres indstilling og integrerer den attitude, det kræver at arbejde uden for sin uddannelses- og komfortzone.”
