Foto: Krakenimages.com, Bigstock
56-årige Marianne kunne sagtens have dyrket gymnastik på eliteplan, men valgte i stedet zumba på hobbyplan. “Det andet er for stressende,” siger hun.
Forleden vakte den amerikanske gymnast Simone Biles opsigt, da hun valgte at trække sig fra en række OL-konkurrencer for at fokusere på sit mentale helbred. Nogle gange har jeg det som om, jeg bærer hele verden på mine skuldre, sagde Biles kort forinden.
Det kan Marianne Hansen fra Næstved sagtens sætte sig ind i. Ikke at hun nogensinde har følt presset fra en OL-konkurrence, VM-finale eller lignende. Faktisk har den 56-årige kontormedarbejder aldrig deltaget i en egentlig sportskonkurrence. Men det er et bevidst valg, netop fordi den slags er for stressende, lyder det.
Gad ikke presset
“Jeg kunne sagtens have dyrket gymnastik på eliteplan og være kommet helt til OL. Men jeg gider ikke de medaljer, hverken OL eller VM eller bare EM. Det er slet ikke noget for mig,” siger Marianne, der allerede som niårig besluttede sig for at droppe elitesport.
“Min mor spurgte, om jeg ville gå til gymnastik, og så prøvede jeg det i et par uger, men fandt ud af, at det var alt for besværligt. Dengang sagde jeg til min mor, at jeg syntes, det var kedeligt at lave de samme spring igen og igen, og at jeg blev irriteret, når jeg faldt af hesten. Men set i bakspejlet var jeg nok allerede der klar over, at jeg ikke gad presset, der kommer, hvis man fx vinder fire OL-guldmedajler, 19 VM-guldmedaljer og generelt bare er verdens bedste gymnast.”
I kraft af sin fortid med gymnastik føler Marianne derfor, at hun og Simone Biles har meget tilfælles.
“Hun synes, gymnastik på eliteplan er stressende, og det synes jeg også!”
Dyrk zumba i stedet
I stedet for det travle liv som professionel atlet har Marianne dyrket zumba to gange om ugen i flere år, hvilket hun også anbefaler Simone Biles at gøre.
“Det er superdejligt, når man skal have renset hovedet, holde sig i form og bare komme i godt humør. Og så er der ingen, der giver os point eller i det hele taget interesserer sig for, hvordan vi bevæger os, ud over vores instruktør. Ja, og så Per, der kommer og kigger lidt gennem glasruden hver tirsdag.”
