Foto: Regina Erofeeva, Bigstock
I modsætning til andre OL-glade danskere, der føler sig inspirerede til selv at begynde at dyrke mere idræt, er det lykkedes Kent Olesen at se mere end 200 timers sport i TV på blot lidt over to uger, helt uden at få lyst til så meget som at gå en tur efter aftensmaden.
“Jeg er godt tilfreds med min indsats.”
Sådan lyder det fra 32-årige Kent Olesen, der i dag afslutter sin deltagelse i dette års olympiske lege. Kent, der til daglig arbejder som truckfører, har taget ferie for at kunne se så meget OL i fjernsynet som overhovedet muligt. Og med flere end 200 timers passiv TV-kigning i sofaen i hjemmet i Viborg er der grund til at være stolt.
Kent har altid været vild med at se sport i TV, så at have set rigtig mange timers OL er i sig selv ikke den største bedrift. Bedriften er, at han fra start til slut har været godt tilfreds med blot at være passiv beskuer og ikke har følt sig inspireret til at prøve kræfter med en eneste af de mange sportsgrene, han de sidste par uger har stiftet bekendtskab med på skærmen.
Svært under corona
Succesen kommer ikke af ingenting. Kent Olesen har nemlig trænet hårdt for at kunne toppe lige netop i disse uger.
“Jeg har trænet hårdt lige siden sidste OL, og det har været udfordrende, fordi verden pludselig lukkede ned. Ikke alene blev OL udskudt et år, men der var slet ikke så meget sport i fjernsynet, som der plejer at være, så jeg måtte tænke kreativt og begynde at se serier og sportsdokumentarer i stedet,” siger Kent Olesen, der mener, at det kræver en jernvilje at gennemføre en så krævende begivenhed:
“Man hører jo folk rundtomkring snakke om, hvordan det at se svømning har givet dem lyst til at gå i svømmehallen og den slags. Jeg har kolleger, der overvejer at begynde at cykle på arbejde, og vi er jo sociale væsener, der let bliver fristede til at gøre det, andre gør.”
Trækker på muskelhukommelsen
Derfor gælder det ikke kun om at have fysikken til at sidde passivt i sofaen time efter time, men også om at være mentalt stærk.
“Man er nødt til at lukke af for alt, der fjerner fokus,” siger han og tilføjer, at det ikke har været synderligt svært for ham.
“Jeg er i topform, og min muskelhukommelse gør, at jeg kan sidde i sofaen time efter time uden at få smerter i lænden og andre skavanker, som mindre trænede døjer med. Derfor kan jeg koncentrere mig fuldt ud om det mentale,” siger han og slutter:
“Det handler bare om at gå så meget op i, hvad der foregår på skærmen, som muligt. Så når man ikke engang at overveje, om man skulle gå en lille tur efter aftensmaden.”
