Foto: Jacques Callot, Les Grandes Misères de la guerre, Wikimedia Commons

Trediveårskrigen havde intet at gøre med religion, og hvis man korrigerer for socioøkonomiske faktorer, fandt den slet ikke sted. Det mener en militærhistoriker, der har ladet sig inspirere af kriminologisk og religionsvidenskabelig metode. 

“Der er intet, der tyder på, at religion var en faktor i Trediveårskrigen.”

Denne opsigtsvækkende konklusion kommer fra Sune Bjerregaard, der er professor i krigs- og militærhistorie ved DIIS, og som netop har afsluttet et forskningsprojekt om de socioøkonomiske årsager til Trediveårskrigen.

Fandt slet ikke sted
“Den gamle måde at anskue Trediveårskrigen på er som en konflikt mellem katolikker og protestanter. Men ved at fokusere systematisk på de ikke-religiøse årsager til konflikten, er jeg kommet frem til, at religion ikke spillede nogen rolle,” udtaler Sune Bjerregaard og tilføjer:

“Mange af samtidens aktører nævner godt nok religion som motivationsfaktor, men hvis man i stedet fokuserer på de kilder, der handler om alt muligt andet, ser det pludselig anderledes ud.”

Ifølge Sune Bjerregaard var der ganske vist et tidspunkt i 1600-tallet, hvor unge mænd muligvis var overrepræsenterede i en række kamphandlinger og massakrer i det centrale Europa. Men hvis man korrigerer for tilstrækkeligt mange faktorer, var den gennemsnitlige lejesoldat i midten af det 17. århundrede ikke markant mere tilbøjelig til at begå krigsforbrydelser eller deltage i store feltslag end andre grupper.

“Hvis man gør definitionen af feltslag og krigsforbrydelser tilstrækkelig smal og samtidig fifler med en lang række andre faktorer, bliver konklusionen, at der faktisk slet ikke var nogen Trediveårskrig. Ja, det daværende Tyskland blev stærkt affolket, og der var også ballade i lande som Holland og Ungarn, men det skyldes diskrimination og social ulighed.”

Inspireret af kriminologi og religionsvidenskab
Idéen til forskningsprojektet kom, fordi Sune Bjerregaard blev inspireret af metodikken inden for felter som kriminologi og religionsvidenskab:

“Inden for kriminologien er det normalt at bortforklare kriminalitet med et væld af fluffy strukturelle faktorer, der peger væk fra de kriminelle selv. Inden for integrationsforskning og religionsvidenskab opløser man helt begreberne, når konteksten bliver for negativ. Anlægges samme metode på historieskrivning, ja, så er det helt meningsløst at tale om katolicisme og protestantisme som sådan, fordi det snarere handler om uendelige fraktioner og magtkampe. Super komplekst.”

Adspurgt om, hvorvidt det samme kan siges om korstogene, svarer Sune Bjerregaard afvisende.

“Nej, de var entydigt et resultat af europæisk fremmedhad og kolonialisme. Til gengæld har islam ikke noget med islam at gøre.”